Type A, B og C er tre forskellige måder som frø typisk kan inddeles i, forstået på den måde de skal såes på.
Type A indikerer at frøet kan såes om foråret og spirer umiddelbart. Frøene er mørkespirende, altså dækkes med ca den dobbelte tykkelse af dækmateriale som frøets størrelse er, og sådan at frøet under spiringen ikke får lys. Der skal bruges såbakker med drænhuller i bunden, samt såjord og dækmateriale. Vi forhandler disse produkter i god bæredygtig kvalitet, se under jord og gødning i netbutikken. Temperaturen skal ligge mellem 15 og 20 grader C, og fugten skal holdes jævnt høj, men jorden må ikke være våd så det drypper. Dæk gerne spirebakken med klar plast eller et stykke glas. Spiringen varer fra en uge til en måned, og nogle frøtyper spirer over lang tid, mens andre frøtyper spirer nærmest på samme dag. Så snart spirerne viser sig skal såbakken sættes køligt ved 10-15 grader og lyst. Hold jorden jævnt fugtigt med kuldslået vand og undgå at planterne bliver våde. Når småplanterne har dannet forgrenede rødder og både kimblade og det første karakterblad, kan småplanterne prikles i større potter eller bakker i priklejord.
- Sortering Standard
- Vis 30 produkter pr. side