Flerårige dyrkningssystemer

Mange studser over permakulturens udtryk som hügelbed, swale, guild mm. Hvad er det mon for noget?

Derfor denne introduktion til de vigtige bedsystemer, som kan tackle klimaforandringer, hjælpe biodiversiteten og gøre pasningen af en have nemmere i samarbejde med naturens kredsløb og mange livsformer.

Hügelbed:
Umiddelbart ligner det en bunke jord, en jordvold, altså et forhøjet område i forhold til omgivelserne. Men skindet bedrager ofte, og også her. For et hügelbed er mere end en jordvold. Hügel betyder lille bakke på tysk og det hævede bed er fyldt indvendigt med organisk materiale, efter en nøje planlagt strategi. Fyldet gør at bedet altid er fuld af gødning til planterødderne, at jorden altid er fugtig såvel som luftig og iltrig, og at jorden er højere end terræn så den ikke oversvømmes i tilfælde af skybrud eller anden kraftig nedbør. Det udgør et robust dyrkningssystem for en mangfoldighed af planter og styrkes yderligere ved at være rigt på gavnlige underjordiske svampehyfer, mange mikroorganismer, regnorme og andre jordboende smådyr der gør jorden porøs og næringsrig, med andre ord humusrig og næringsrig. 

Anlægget er et større arbejde, men så holder det også i mange år. 

Evt. Malenes tegning indtil vi får en bedre ifm bogen.

Swale:
For at lede overfladevandet den vej, man ønsker sig for at undgå oversvømmelser og samtidig bevare vandet som ressource fra vinter til sommer, bruges næsten vandrette grøfter med paralle forløb af hügelbede, som en robust vandfordelingsmetode og naturvendingsmetode til skovhaver, skovlandbrug og i større permakulturhaver.

Guild
Ethvert miniature-plantesamfund, et guild, med et centralt træ som det væsentlige, skal designes og planlægges så det kan blive så selvpassende og velfungerende som muligt. Udgangspunktet at plantevalget og sammensætningen skal være så godt og harmonisk at det kun er nødvendigt at passe / luge en enkelt forårsdag hvert år, ellers skal det ikke røres eller forstyrres. 

Planter der elsker sol skal mod syd, og dem der elsker skygge skal mod nord. Samme tankegang mod øst og vest. Der skal høje planter skiftevis med lave planter så de tilsammen udnytter jordoverfladen maximalt. Der skal planter med pælerod skiftevis med planter med trævlerod så jordlaget er fyldt men uden konkurrence mellem rødderne. Der skal planter der støtter insekternes behov for nektar og pollen igennem hele sæsonen, og der skal kvælstoffikserende planter til at øge næringsbeholdningen for planesamfundet som helhed. Der skal gerne et bedsystem der sikrer at bedet er fugtigt om sommeren uanset klimaekstremer og aldrig for vådt om vinteren. Der skal også være styr på hvad der er en- og flerårige planter, da de enårige vil udgøre et hul i plantesystemet det efterfølgende år medmindre planten selvsår sig (og det er ofte et andet sted i bedet end det tiltænkte!). Man skal også tænke på plantefamilierne, da alt det der tilhører Rosenfamilien vil skabe en form for jordtræthed og dermed gøre hinanden skade på vækst og trivsel hvis de står sammen. Desuden skal jordtypen indgå som en faktor for at vælge planterne så de kan trives igennem en længere årrække. Og hvor stort bliver træet? Hvad skal være de blivende naboplanter fx buskene og hvad skal være de midlertidige fx stauderne?

Typiske spiselige nordboende planter:
Rabarber
Stolt henriks gåsefod
Bronzefennikel.

Typiske spiselige øst og vestvendte planter:
Skærmsølvblad
Honningbær
Bibernelle
Jordbær

Typiske spiselige sydvendte planter:
Lavendel
Solhat
Solbær
Løgplanter, flerårige
Udenlandsk oplæg (men der er mange énårige, så jeg ville ikke gå den vej)