Spansk hønsekål ‘Gallega’, økologisk (frø)
28,00 kr.
Der findes både en portugisisk og en spansk hønsekål. Hønsekålen er stor og grov, hurtigvoksende, store brede grønne blade. Det er gamle arvesorter, stabile fra årgang til årgang. Navnet hønsekål henfører til traditionen om at disse ekstra store kål, op til 2 m højde, er så produktive at de kan bruges til dyrefoder.
Skal planterne holde til flere år, skal de mange blomster og frøkapsler (skulper) fjernes før de tager kraften fra moderplanten. Både blomster og frøkapsler smager godt og er brugbare som snack, i salaten mm.
Vi har dyrket de to sorter af hønsekål i flere år, og den typiske forskel mellem de to er blomsterfarven. Spansk hønsekål får hvide blomster, og portugisisk hønsekål får gule blomster.
Såes i marts og april og udgør en stor, flot grøn vinterstander i enhver have, og også en stolt stor afgrøde i køkkenhaven.
Type A frø.
På lager
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.