Foredrag på Nivaagaards Malerisamling d. 6. februar 2018.
Tirsdag d. 6 februar 2018, kl. 1700 holder Aiah Noack, Havebrugskonsulent og stifter af Naturplanteskolen, et foredrag om spiselige blomster på Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå. Foredraget er ét ud af mange tema-arrangementer på Nivaagaards Malerisamling, som præsenteres i forbindelse med særudstillingen om blomstermaleren J.L. Jensen, der udstilles frem til den 12. august.
Hvilke blomster kan man spise, hvorfor skal vi spise dem, hvad smager de af – og hvordan gør man? Hør om navne, smag, historie, dyrkning, opskrifter og blomster som mad samt meget mere. Aiah Noack har hele sit liv arbejdet med ideen og udviklingen af den ultimativt spiselige have, som nu er ved at blive til virkelighed på hendes planteskole.
Pris 100 kr. Halv pris for årskortholdere. Tilmelding på info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17 eller via billetto.dk.
Cafeen serverer aftenens ret efter foredraget – Bordbestilling nødvendig på cafe@nivaagaard.dk eller tlf. 53 85 10 17.