Gravefrit kartoffelbed

På Naturplanteskolen ynder vi at dyrke kartofler uden at bruge redskaber eller maskiner. Ingen spade, ingen hakke til hypning, ingen greb til høst. Vi brugte en trillebør og en greb til at anlægge kartoffelbedet ovenpå et stykke overflødig græsplæne. Og så brugte vi et par baller økologisk halm til dækning af de forspirede læggekartofler. Det var i slut april i år.

Nu er der høstet 4 rækker á 5 læggekartofler af kartoflerne (sort Solist), som fik hvert sit underlag af næringsholdig organisk materiale. De har sikkert været klar til høst i 2-3 uger, men vi fik først tid til at lave noget dokumentation nu. Tak fil vores gartner Eulalia for høst, afvejning og rapportering 🙂
  • Underlag af muld med lidt hønsemøg-piller i kom ind på førstepladsen med 3,450 kg: Store og flotte kartofler. Planter kom tidligt op og har været store og flotte.
  • Underlag af hjemmelavet havekompost kom ind på andenpladsen med 2,515 kg. Flotte store kartofler og planter, ret balanceret vækst og udbytte.
  • Underlag af komposteret hestemøg med savsmuld kom ind på tredjepladsen 0,590 kg. Små kartofler. Mange nye små kartofler på planterne til senere høst.
  • Underlag af frisk hestemøg med halm blev nummer sjok med kun 0,330 kg. Mange nye små kartofler på planterne til senere høst. Planterne er flotte nu og måske er der mere på vej 🙂

Kartofler af egen høst fra NaturplanteskolenDe øvrige sorter som Elfe, Aluette og Ditta høstes i kommende tid. Bemærk at kartoflerne ikke er vandet i hele perioden og at de ikke er hevet op af jorden nu. Planterne får lov at vokse videre, vi har bare været inde under dem og høste de største nye kartofler, og derefter dækket med halm igen.

Fantasilater - Eventyrlige blomstersalater

Aiahs bog om fantasilater – lav smukke blomstersalater selv!

Bogen om fantasilater – frisk spiselige blomstersalater er skrevet af Aiah Noack og åbner en helt nye verden med de spiselige blomster er hovedperson. Bogen beskriver mere end 100 blomster, der kan bruges i salater – og opskrifter til disse.

Forlaget Koustrup skriver om bogen:

“Aiah Noack introducerer os til de spiselige blomsters verden og giver os opskrifter på salater indeholdende nogle få forskellige blomster, og på salater med langt flere blomster samt på en grøn grundsalat, der matcher blomsterne. Derudover beskrives flere end 100 blomster, der kan anvendes til salater, samt deres smag.

”En Fantasilat er som et festligt, spraglet og livsbekræftende stykke af Guds natur samlet i én salatskål. Smagen af en Fantasilat er som at gå til koncert med et kæmpemæssigt symfoniorkester, hvor tonerne udspiller sig i mundhulen som en eksplosion af smag, friskhed, nuancer og dejlige overraskelser. Hver mundfuld er forskellig! Hver mundfuld er fantastisk!” siger Aiah Noack, der har opfundet og registreret ordet ”Fantasilat”. ”Fremstillingen af en Fantasilat er en oplevelse i sig selv, en rigtig ”slow fastfood”, som inkluderer både de mennesker, der skal spise, natur- og haveglæde, fornyet livsglæde, sensitivitet, forundringen over de mange forskelligartede blade, bær og skud.”

Bogen, som også indeholder Aiahs smukke billeder, udkommer i april 2017 og koster ca. kr. 248,-.

Lyt evt. til interview om spiselige blomster her

Bugnende bærtid på Naturplanteskolen

Nu er det tid for solbær, hindbær i gul, sort og rød, ribs, kirsebær, jordbær i hvid rosa og rød, brombær i dejlige varianter, boysenbær, samt sjældnere bær som allåkerbær, himalaya hindbær, tyttebær og tranebær.
Få gode råd og find dine ynglingssorter hos os, plant dem i din have, og høst med det samme!


En smuk blomstersalat

Hedemarkens bibliotek havde booket os til at lave en blomstersalat foran biblioteket i dag. Vi tog et udvalg spiselige blomster med og gik også på rov i højbede og vilde budskadser.

Efter præsentation og plukning skulle der skylles, snittes og dekoreres. Resultatet blev en artsrig blomstersalat med over 30 forskellige planter og smage. Deltagerne var fulde af begestring over smagsprøverne og ligeså var arrangørerne.

Vi er glade for, at vi kan berige smagsløg og livsglæde ved at fortælle om alle de dejlige spiselige planter, der er til. Sig til, hvis du har en idé til et arrangement, hvor du bor eller kommer 🙂

Dagens salat bestod af: 

Brændenælde blomster og blade, Hvid gåsemelde blade, Mælkebøtte blade, Tallerkensmækkerblade og -blomster, Mauretansk katost blade, Mauretansk katost blomster (to sorter), Moskuskatost blade og -blomster, Nellike blomster, Krybeklokke blade og -blomster, Hosta sieboldiana blade, bladstilke og blomster, Appelsintagetes blade og -blomster, Tagetes Ildkongen blomster, Tagetes Jolly Jester blomster
Sredmoderblomst blomster, Mamelukrærme blomster, Sankthansurt blade, Prydløg blomster, Prærieløg blade og -blomster, Oka blade, Flerårig kål blade, Ærter skud, Colamalurt blade, Citronverbena blade, Timian blomster, Have-basilikum blade og -blomster.

 

 

Planter til Foreningen Prags Byhaver

Da foreningen Prags Byhaver i lørdags skulle etablere plantepyramider, stod Naturplanteskolen klar med planterne, som gennem sommeren skal hjælpe til med at fremme foreningens formål.
Foreningen har til formål at etablere og bestyre Prags Byhaver samt at skabe socialt fællesskab omkring urbant havebrug. Dette skal ske ud fra bæredygtighedsprincipper som bl.a. inkluderer regnevandsopsamling, kompostering og giftfrie byggematerialer. Aktiviteter i haven er åbne og offentligt tilgængelige og vil understøtte formidling af bynatur – ja, dette er foreningens egne ord om deres arbejde ;0))
Planterne, som blev leveret til projektet, bestod af citrontimian, persille, kartofler, artiskok, rødbeden “Bulls Blood”, tagetes, træspinat, dværg jordskok og meget mere, og resultatet af dagens arbejde kan man se her:

Forny din have med spiselige planter

Friske flotte bærbuske, frugttræer og masser af krydderurter, spiselige stauder og flerårige grøntsager på Naturplanteskolen hele maj.

 

Høst søde sager midt om vinteren

I dag høstede vi YACON (Smallanthus sonchifolius). Der var ca 5 potter med planter, der stod frostfrit siden december. De fortykkede rødder viste sig hurtigt, samt masser af yngleknopper der er klar til at spire og gro sig store i det kommende forår og sommer.

Yacon er en sydamerikansk plante i samme familie som mælkebøtte og jordskok (kurveblomstfamilien), der dyrkes for de tykke rødder, der smager sødligt og saftigt. Den er bl.a. kendt i helsekost industrien som hjælp til naturligt vægttab og lavt stofskifte. Også godt for blodsukker og kolesterol.
Vi glæder os til foråret og at Yacon planterne spirer igen. Så kan du også købe dem hos os på Naturplanteskolen til din egen have.

Fermenteringsværksted med Søren Holt

Skøn fermenterings workshop på Naturplanteskolen med Søren Holt i går! Billederne taler for sig selv – alle gik berusende glade hjem med grønne mirabeller i saltlage på glas.

Fotos fra workshoppen: