En smuk blomstersalat

Hedemarkens bibliotek havde booket os til at lave en blomstersalat foran biblioteket i dag. Vi tog et udvalg spiselige blomster med og gik også på rov i højbede og vilde budskadser.

Efter præsentation og plukning skulle der skylles, snittes og dekoreres. Resultatet blev en artsrig blomstersalat med over 30 forskellige planter og smage. Deltagerne var fulde af begestring over smagsprøverne og ligeså var arrangørerne.

Vi er glade for, at vi kan berige smagsløg og livsglæde ved at fortælle om alle de dejlige spiselige planter, der er til. Sig til, hvis du har en idé til et arrangement, hvor du bor eller kommer 🙂

Dagens salat bestod af: 

Brændenælde blomster og blade, Hvid gåsemelde blade, Mælkebøtte blade, Tallerkensmækkerblade og -blomster, Mauretansk katost blade, Mauretansk katost blomster (to sorter), Moskuskatost blade og -blomster, Nellike blomster, Krybeklokke blade og -blomster, Hosta sieboldiana blade, bladstilke og blomster, Appelsintagetes blade og -blomster, Tagetes Ildkongen blomster, Tagetes Jolly Jester blomster
Sredmoderblomst blomster, Mamelukrærme blomster, Sankthansurt blade, Prydløg blomster, Prærieløg blade og -blomster, Oka blade, Flerårig kål blade, Ærter skud, Colamalurt blade, Citronverbena blade, Timian blomster, Have-basilikum blade og -blomster.

 

 

If you can’t beat it, eat it

Ukrudt er jo i virkeligheden en ressource og en nytteplante. Vi kan kalde det “vilde grøntsager”. 90% af alle ukrudtsplanter er spiselige.

Her er et eksempel på en grøntsagstærte med vilde grøntsager som skvalderkål, løgkarse, brændenælde, katost og krydderurter som timian, løvstikke, merian, purløg samt lidt friskrevet muskatnød. Dertil hakkede økologiske løg og champignon vendt i passende antal piskede æg og hytteost – altsammen som fyld i en rustik tærtedej. Bages ca 30 min ved 200 gr. Serveres med grøn salat af de samme vilde grøntsager. Det smagte skønt, kan vi hilse og sige. Prøv selv!

Fantastisk februar-salat

februarsalat-1-450

Sammen med Stephen Barstow lavede vi denne fantastiske februar-salat, og her følger opskriften med i alt 55 ingredienser, som er Stephens egne noter, og derfor er på engelsk:

Oca #1, Oca #2, Oca #3, Allium ampeloprasum, Turnip, Carrot Autumn King, Carrot Yellowstone, Carrot greens, Parsnip greens, Chicory Di Sancino root, Chicory Di Sancino leaves, Chicory Orchidea Rosea, Chicory Palla Rossa, Chicory “Rossa de Treviso”, Chicory Witloof, Tragopogon pratensis / root, Tragopogon pratensis / greens, Taraxacum #1, Taraxacum #2, Taraxacum #3 (blanched from cellar), Hablitzia tamnoides, Angelica atropurpurea, Kale Nero di Toscana, Kale Red Cavalier, Kale Scarlet, Brassica oleracea “Daubenton”, “D’Aubenton” x Late sprouting Broccoli, Stevia, Lippia dulcis / Sweet Aztec Herb, Ullucus tuberosus root, Ullucus tuberosus shoot, Parsley, Swiss Chard, Allium nutans x senescens, Allium cernuum “Pink Giant” / Nodding onion, Allium cernuum #2, Allium carinatum pulchellum, Origanum vulgare, Rosemary, Garlic bulb, Garlic bulbil shoots, Cochlearia officinalis / Common Scurvy Grass, Crambe maritima / Sea Kale, Crambe cordifolia / Ornamental Sea Kale, Fagopyrum tataricum /Wild buckwheat shoots, Fagopyrum acutatum / Perennial buckwheat shoots, Apple, Tulbaghia, Allium paradoxum, Jerusalem Artichoke “Stampede”, Nettle / Urtica dioica, Broad beans / Vicia faba shoots, Ipomoea batatas / Sweet potato shoot, Malva moschata /Musk mallow, Crithmum maritimum / Rock Samphire, Arabis alpina / Alpine rock cress.

Læs evt. mere på Stephens egen hjemmeside.

Der er også skønne billeder fra indsamlingen af de mange ingredienser, men også af den færdige salat, og da den blev indtaget:

Ukrudtspesto a la Barstow

Naturplanteskolens nylige besøg hos forfatter Stephen Barstow i Norge har budt på megen inspiration, kreativitet og gode mad oplevelser- inklusive hvordan man da bruger ukrudtet til lækker mad! Et af formålene var at hjælpe i haven og behovet for lugning viste sig overordentlig stort. Det valgte vi at bruge til noget sjovt og konstruktivt: Ukrudtspesto med 19 typer ukrudt. Vi har valgt de spiselige ukrudtstyper, som spreder sig for meget i haven og som derfor ofte luges væk.

Her er opskriften på ukrudtspesto a la Barstow:

Fuglegræs, venuskam, brændenælde, mitsuba, spinatranke (ja, du læste rigtigt – den sår sig selv ved frø i fx kartoffelstykket!), rosetkarse, melde, boghvede, vårsalat, hjulkrone, kommen, cikorie, karse, oreganum, mælkebøtte, vejbred, skvalderkål, rucola, løgkarse. Dertil dild, koriander og hvidløg direkte fra haven. Samt chili efter smag. Alt skylles og de grove dele fjernes. Tilsæt pinjekerner, solsikkekerner, olivenolie, paramsanost og brug en god blender. Pynt med spiselige blomster, som her tigerlilje, hyldeblomster og prærieløgblomster. Hurtigt ser det hele sådan her ud:

11705123_10153336521340860_8471416655890118140_n