Katost som pryd-, insekt- og spiseplante

Det sjove navn kommer af at frøkapslerne ligner en gammeldags rund ost. Det med katten er lidt mere uforklarligt, men fra gamle dage var der mange planter, som fik navne efter dyr, fordi de var anerkendt som spiselige planter, men måske mere i de jævne kredse end i de fine kredse. Navnet udtales med tryk på første stavelse. 

Katost hedder på latin Malva (betyder blød på latin). Der er flere arter og mange af dem findes vildtvoksende på vores kanter. De er fine spiseplanter, hvor både blomster, blade, og grønne frøstande spises og smager godt: mildt, blødt og fint. Tilmed er deres pollen og nektar med i insekternes diæt, så katost er en ven af naturen.

Planten:
Katost er nemme at så fra frø og kan såes direkte i jorden i april til juni. Katost kan også forspires i april til maj. Frøene sælges i vores frøbutik og i gårdbutikken og planterne kan købes på planteskolen fra maj til august.

Vokseplads:
Trives i sol og let skygge i let og veldrænet havejord. Tilførsel af gødning (hestemøg, hønsemøg, kompost mv) forår og sommer giver øget produktivitet og er særlig vigtigt, hvis man vil bruge urten som bladgrønsag. Bladene kan få brune rustpletter (svampesygdommen rust) og det nemmeste er at tilføre lidt ekstra gødning og lidt kalk for at stoppe det.

Blomstring:
Blomstringsperioden er hele sommeren – det skønneste blomstershow og den dejligste spiseplante til salater, pynt, kager, isterninger mm.

Køb dem på Naturplanteskolen

MOSKUSKATOST ‘PINK’ ELLER ‘ROSA’

Botanisk: Malva moschata

Beskrivelse: Busket 30-50 cm (30 – 40 cm høj) høj staude med snitdelte og hele runde blade og rosa blomster på stilke i sommermånederne fra juni til august

Formering: Frø (Type A)

Denne urt er en overset og dejlig bladgrønsag. Den har også spiselige blomster og frøkapsler. Smagen er mild og cremet. Blade og skud  kan bruges snittede i salater (Fantasilater), og hele i blandede spinater, wokretter, omeletter mv. Jo mere man nipper, jo mere kan man høste, men selvfølgelig er der en balance for planten skal nå at sætte nye blade og skud ud mellem hver gang man høster af den.

MOSKUSKATOST ‘ALBA’

Botanisk navn: Malva moschata.

Plantebeskrivelse: Dekorativ flerårig 30 – 80 cm høj staude med hvide blomster.

Høst: Lang høstsæson af unge skud og blade samt blomster og grønne frøkapsler “katoste”, der kan bruges i salater og mange retter.

Tips: Blomster dufter svagt af moskus. Frøkapslerne kan syltes og fermenteres.

Smag: Neutral og mild urtesmag.

MAURETANSK KATOST ‘LILLA’

Botanisk navn: Malva sylvestris var. mauretiana

Plantebeskrivelse: Dekorativ et- eller to-årig 120 cm høj staude med lilla blomster.

Høst: Lang høstsæson af unge skud og blade samt blomster og grønne frøkapsler “katoste”, der kan bruges i salater og mange retter.

Tips: Høst af topskud fremmer vækst og flere skud. Frøkapslerne kan syltes og fermenteres.

Smag: Neutral og mild urtesmag.

MAURETANSK KATOST ‘ZEBRINA’

Botanisk navn: Malva sylvestris var mauretiana.

Plantebeskrivelse: Dekorativ et eller to-årig 100 cm høj staude med stribede lilla blomster.

Høst: Lang høstsæson af unge skud og blade samt blomster og grønne frøkapsler “katoste”, der kan bruges i salater og mange retter.

Tips: Høst af topskud fremmer vækst og flere skud. Frøkapslerne kan syltes og fermenteres.

Smag: Neutral og mild urtesmag.

ROSENKATOST ‘FASTIGATA’

Botanisk: Malva alcea ‘Fastigata’

Plantebeskrivelse: Busket og blomsterrig 40-60 cm høj staude med let ru (behårede) runde blade og ret store rosa blomster på stilke i sommermånederne fra juni til juli.

Formering: Frø (Type B)

Denne urt er, ligesom moskuskatost, en overset og dejlig bladgrønsag Den har også spiselige blomster og frøkapsler. Smagen er mild og cremet, men bladene kan forekomme lidt ru når de spises friske. Blade og skud  kan bruges snittede i salater (Fantasilater), og hele i blandede spinater, wokretter, omeletter mv. Jo mere man nipper jo mere kan man høste, men selvfølgelig er der en balance for planten skal nå at sætte nye blade og skud ud mellem hver gang man høster af den.

Frøene såes og kuldebehandles vinteren over, og spiringen kan foregå over en lang periode. Vigtigt at konstant holde frøbakkens jord fugtig, og ikke opgive, da det kan tage to sæsoner før al frøet er spiret.

,

Efter regnen

Alle Naturplanteskolens planter er spiselige og langt de fleste er også flerårige...... og alle se meget indbydende ud efter en regnbyge ;0))
,

Det gror og det grønnes

Det gror og det grønnes. Vi har snart de spiselige blomster klar, og masser af velsmagende urter og flerårig havekål Daubenton står klar til at sælges. Dejligt med forår!

Køb så- og priklejord på Frederiksberg

Nu er det jo ved at være tid til at man skal bruge så- og priklejord, og de sidste par år har vi haft tilbud på 2 poser  så- og priklejord for kr. 150,- (Normalpris er kr. 100,- pr. pose). Tilbuddet kører vi videre med i år, og…