Champagnefuchsia
Champagnefuchsia, Fuchsia triphylla
Blomsterrig orangeri-plante med pink aflange blomster, busket vækst og op til 1 m høj, og som trives i sol og halvskygge i alm. havejord samt på terrassen. Kan også trives i potte i en vindueskarm med moderat varme og sol.
Spis blomsten, som har en frisk syrlig-sød smag. Lang smal blomst, der holder 1-2 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater og pynt på kager og slik.
Alle sorter af Fuchsia er spiselige, men er ofte sure og bitre.
Se mere i bogen Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, og bemærk at kun økologisk dyrkede blomster og blomster fra egen have uden brug af gift bør bruges til fødevarer.