Naturplanteskolens 10 års jubilæum

Del af jubilæumsudstillingen på Naturplanteskolen

Vil du være med til at gøre 2023 til et helt særligt år:


Naturplanteskolen fejrer 10 års jubilæum

En særudstilling om selvforsyning igennem bliver forberedt her i foråret i samarbejde med Kroppedal Museum og andre. Udstillingen får titlen:

STEDTRÆET – FRA FATTIG HOVBONDE TIL FRI REGENERATIV SELVFORSYNER FAMILIE IGENNEM 250 ÅR. 

Udstillingen præsenterer ejendommen, hvor Naturplanteskolen ligger fra dens udstykning som husmandssted i 1788 og frem til i dag med de udfordringer og muligheder, der har været og der stadig er.

Vi vil tilføje nogle billeder efterhånden som vi laver plancher og finder rekvisitter for det bliver en stor indendørs udstilling med i alt 15 nedslag igennem den lange periode, inklusive et stort fokus på hvad Naturplanteskolens betydning har for stedets opblomstring af biodiversiteten, formidling af moderne selvforsyning og brug af regenerative CO2-lagrende dyrkningsformer.

Den åbnes d. 29. april og vises igennem de følgende 3 måneder. Der er åbent i Naturplanteskolens almindelige åbningstider og der er ingen entré, men en mulighed for at donere til projektet, hvis man har lyst.

Yderligere information om jubilæet:
Skriv til spisdinhave@naturplanteskolen.dk