Indisk eftermiddag
Lørdag 21. september 2024, kl. 13.00 – Indisk eftermiddag på Naturplanteskolen
Velkommen til en spændende eftermiddag med indisk tema på Naturplanteskolen. Vi byder på en farverig og festlig danseopvisning af Deeps Dancing Divas, som er en danseskole med bengalske rødder stiftet af Deepshikha Daga.
Vi serverer dejlig indisk mad kreeret af Bjørn Gyde Poulsen, og der vil også være et oplæg om Shamayita Math – en indisk hjælpeorganisation, som arbejder med sundhedsfremme og uddannelse.
Det er den dansk-indiske venskabsforening Friends of Shamayita Math, som står for dagen. Shamayita Math har hjemme i Vestbengalen, som er et af de fattigste områder i Indien.
På Shamayita Math arbejder man også med landbrugsudvikling og har særlig fokus på at uddanne landsbykvinderne i at opdyrke køkkenhaver, som kan give beboerne sund og varieret vegetarisk kost. Derudover leder Shamayita Math en engelsksproget pigeskole og en skole for børn med autisme eller andre mentale vanskeligheder.
Naturplanteskolen sælger økologisk kaffe, te, kage, saft og Hansen Is.
Pris m.v.:
Pris: kr. 75,00 for voksne. Børn er gratis. Prisen er inklusiv mad, men kaffe, te, kage og saft kan tilkøbes på dagen.
Din tilmelding er registreret, når du får en mail om at dit køb er gennemført.
Tid og sted:
Lørdag den 21. september kl. 13.00 på Naturplanteskolen, Hedehusene.
Sidste frist for tilmelding & det med småt:
Sidste frist for tilmelding er 2 dage før arrangementets start.
Køb af billetter til kurser, events eller eventrelaterede tillægsprodukter såsom madbilletter er i henhold til “Lov om visse forbrugsaftaler, §17 stk. 2 og §9 stk. 2 nr. 2a”, ikke omfattet af fortrydelsesret. Din tilmelding til kurser og events er bindende, og kan ikke refunderes. Du kan dog altid videregive din billet til en anden.
Læs vores handelsbetingelser og har du spørgsmål til kurset, så kontakt Naturplanteskolen på spisdinhave@