Bæredygtig jord, gødning og jordforbedring
Vi har alsidigt udvalg af organiske jord- og gødningstyper i sække. Vore leverandører er alle danske og de er udvalgt med omhu.
N fremmer grøn vækst, somme tider på bekostning af rodvækst og blomster.
P fremmer blomster, roddannelse og frugtsætning.
K fremmer bladenes ånding og planternes vinterfasthed
Økologisk jord og gødning:
Vi ønsker at fremme bæredygtig jord og anbefaler generelt at man jordforbedrer med sin egen kompost frem for at købe fremmed jord ind. Vi anbefaler ikke genbrugsjord fra de offentlige genbrugspladser, da der desværre kan være rester af alle mulige giftstoffer i den.
Vi sælger de bedste økologiske typer af jord og jordforbedring, og undlader de dårlige.
Der er stadig spagnum i flere af vores produkter, men vi skifter dem ud så snart der er brugbare alternativer på markedet
Rockdust – mineraltilskud til jorden:
Underskud af mineraler i vores have og køkkenhavejord kan have stor betydning for planternes trivsel og vækstkraft.
Mineraler er ikke tilført siden sidste istid, da de ikke findes i gødninger og jordforbedring.
Produktet Rockdust kan tilføre det, der mangler i jorden og holder tilmed i mange år, og består af over 50 forskellige stoffer som planter bruger i deres tilvækst, mange af dem kun kendt som sporstoffer.
Bemærk:
Gødningsfordeling i produkterne angiver makro-gødningsstofferne N:P:K (kvælstof-fosfor-kalium). Bemærk at N:P:K ikke er endelige tal, men forholdstal. Forholdstallene angiver om et produkt højt i kvælstof og lavt i de andre, fx 5:1:1. Foruden makrogødningsstofferne indeholder produkterne også magnesium, jern, og en række mikronæringsstoffer i passende fordeling.
Produktets gødningstyrke skal læses som ledningevne (ledningsværdi), hvor 0-3 er svagt gødet, 4-6 er medium gødet og alt over 7 er kraftigt gødet op. De fleste planter trives jord med ledetal på 3 – 5, mens tomater, squash og græskar trives med 5-7. Såjord er svagtgødet, dvs ledetal på 1-3, så de nyspirede planter ikke svides af for meget gødning i jorden.