Humus er guld – En videoserie om lokal selvforsyning og livsvilkår igennem tiderne.

Video om Naturplanteskolens jubilæumsudstilling om lokal selvforsyning og livsvilkår igennem tiderne.

Jubilæumsudstillingen er samtidsaktuel, såvel som historiske og lokal. Indehaver Aiah Noack fortæller om dens indhold: historien, der starter med istidens ophør til selvforsyning, kår og virkelighed for folk på landet igennem 250 år til nutidens CO2 udslip, klimakrise og løsningsmulighederne som permakultur og helhedstænkning i samarbejde med naturen byder på.

Den kan ses på Naturplanteskolen i Hedehusene om sommeren og kan i vinterperioden fra oktober til marts lejes til udstilling og foredrag til biblioteker, skoler, væresteder, politiske debat-fora mv. Udstillingen fylder 15 store plancher samt rekvisitter, der vedrører perioderne fra istiden til om 25 år.

Dertil hører fire videoer på YouTube i serien “Humus er Gud”. Kontakt foreningen@naturplanteskolensvenner.dk for yderligere oplysninger om leje og baggrund mv for arbejdet

Museumschef Mads Thernøe om “Herregårdslandskab og herregårdshistorie”

Med udgangspunkt i Herregården Gjeddestal i Greve kommune og Stærkende huse i Høje Taastrup kommune fortæller Mads Thernøe fra Kroppedal Museum om hov- og fæstebønder, der levede under herregårdens og kongens magt.

De måtte klare sig med små kår, små marker, de dårligste jordlodder – og alligevel oplevede store forandringer og forbedringer i deres livsforhold og selvforsyningsforhold efter årene, hvor Stavnsbåndet blev ophævet og, hvor området Stærkende huse blev etableret fra 1795 og frem til i dag.

Økologisk landmand Torben Andersen, EcoNord om fænomenet Humus

Som løsningsmulighed på CO2 udledningen, der udgøres af 20% fra landbrugets side, giver Torben Andersen sin forklaring på, at jord med et stort humusindhold kan udrette binde store mængder af CO2 i jorden, hvor det hører hjemme.

Fortællingen starter med istidens golde stenrige jord, til en tid, hvor humusholdig jord var en en selvfølge og et gode for både store og små gårde og husholdninger og til nu, hvor jorden igen bliver mere og mere gold.

Humus forsvinder fordi pløjning og jordarbejde og undladelse af organisk gødning fra dyr er til stor fare for de næste generationers fødevareforsyning både lokalt og globalt. Til slut peges der på, hvad man praktisk kan gøre for at få humus tilbage, både i haven og i landbruget.

Claus Sejer Hansen om Stærkende Huse i gamle dage.

En fornøjelig og sjov samling af historier fra Claus Sejer Hansens barndom på Ellekær, en gård med 17 tønderland heste, heste, grise og køer.

Om naboskab og hjælpsomhed og sjove episoder set fra en drengs perspektiv i 1950′ erne og 60’erne på landet.

Hortonom og grundlægger Aiah Noack om Naturplanteskolens udvikling og jubilæum.

I 10 år har Naturplanteskolen ligget på Stærkendevej 177 som en del af Stærkende Huse og herregårdslandskabet omkring Gjeddesdal Gods.

Aiah Noack giver en rundvisning blandt de 500 spiselige planter, der produceres økologisk med hånd kraft og sælges på stedet. Der er også et kig i butik, café og orangeri og en fortælling om Naturplanteskolens fokus på bæredygtighed, moderne selvforsyning med flerårige grøntsager og afgrøder og klimarobuste dyrkningssystemer.

I 2022 blev Naturplanteskolen kåret som Danmarks Vildeste Virksomhed.