Fældning af juletræstoppe

Juletræstoppene fældes på julestue-søndagene 27. november, 4., 11., og 18. december og først, når de er udpeget og dermed helt friske.

Desuden kan man få den højde, man ønsker fra 1 meter til 8 – 10 meter. Mange af dem er lidt skæve og sjove, og det giver måske ekstra kolorit på julen – både ude og inde.

Prisen er kr. 100 for et lille træ op til 1 m, og kr. 70 pr. meter derefter. Kom og gør et kup, og få et helt særligt træ med hjem.

Julestue og juletræstoppe

Naturplanteskolen byder velkommen til julestue fire søndage op til jul, og første gang er d. 27. november, derefter 4., 11. og 18. december.

Det er kl. 1100 til 1500, og man kan dels kigge sig om efter naturjulegaver til venner og familie, dels udpege sin egen juletræstop og tage den med hjem.

Vi serverer hjemmebagte æbleskiver og varm saft til børn og voksne.

Naturplanteskolen indbyder til fejring af haven og naturen.

Kom og nyd en dejlig efterårsdag tæt på naturen søndag den 11. september 2016:

Program for dagen:
Hele dagen:
smagsprøver af september æbler, lækker økologisk most, juice, og æblemad. Vi bager pandekager og vafler over bål, så længe dej haves 🙂 Salg af et væld af spiselige planter, økologisk most og -juice, lokalt fremstillede naturbørster og naturhavemøbler og meget mere. Fri leg for børnene på vores store åbne arealer. Snak med ænderne og nyd de frodige spiselige bede.

Kl. 1100 – 1300: Kursus i frugtdyrkning med Anders Lindgård (OBS: kræver tilmelding).

Kl 1300: Besøg af en ernæringsforsker Michael Jensen, som bl.a. fortæller at æbleskurv og ukrudt er supersundt.

Kl. 1400: Demonstration af plantningskombinationer med æbletræer og underbeplantning af spiselige stauder og krydderurter, som fungerer godt sammen, med Aiah Noack.

Kl. 1500: Rundvisning i flerårige grøntsager og spiselige stauder og lidt på, hvordan man anlægger bede med højt humus indhold og som ikke skal vandes, med Aiah Noack.

Tid til egen høst af blåbær!

Et bed i haven med blåbær, giver høst fra juli helt til oktober. Det kræver et surbundsbed i lys og læ, som holder i mange år når der er anlagt.

Her trives sorter (se fotos) som Blue Crop, Darrow, Elisabeth og Hort Blue. Vi kan også anbefale dværgsorten Putte (det sidste foto) der er tidligt bærende i juli og giver ildrøde løvfarver sidst på efteråret. I alt har vi 8 – 10 af de bedste sorter at vælge imellem. Få råd og vejledning til anlæg og pasning af surbundsbedet hos os.

PS: Se også vores kursus d. 29 oktober om at anlægge sit eget surbundsbed på Naturplanteskolen.


Endnu en fantastisk Masterclass!

Det var en dejlig oplevelse at lave og smage salaten – Tak for denne super Masterclass!

Få flere løg i haven!

Altså de flerårige løg!
Flerårige løg passer til lækre løgbede og til blandede bede med spise og prydplanter: Få flere af dem!

Hvorfor?
Flerårige løg er smukke, de tiltrækker sommerfugle, de smager godt, de kommer igen og igen i mange år og så de er nemme at passe. Vi har 20 – 25 forskellige slags og flere af dem er smukkest lige i disse uger. Du kan både smage på dem (vi dyrker økologisk) og se dem an så du får de rigtige med hjem.

Vi har åbent fredage 11 – 18 og weekender 11 – 15 – Vel mødt!


Farveflor!

Alle mulige spiselige stauder og flerårige grøntsager er i blomst nu. Sommerfuglene summer, og bierne er glade. Her er det hestemynte, der folder sig ud.

Hestemynte er dejlig som te (bladene) og blomsterne er fine til at dekorere salater og kager med. Fungerer godt i sol og halvskygge sammen med næringskrævende og kalk-elskende planter som æbletræer. Bliver knapt en meter høje og kommer igen år efter år.


Planter til levende haver med bier

I dag kom to glade nybagte bi-avlere på besøg og ønskede sig planter som bierne kunne foragere på. De fortalte at de først havde været i et havecenter for at købe ind men fik at vide af en ærlig ekspedient at alt hvad de kunne finde her var fyldt med kemikalier og gift. Derfor tog de i stedet på Naturplanteskolen hvor vi dyrker giftfrie og økologiske planter. Dejligt at bi-avlerne tænker på os 🙂

Skønne havemøbler håndlavede lokalt i den hårdføre Douglas fyr

Så kan du også købe havemøbler på Naturplanteskolen. Der er tale om skønne havemøbler, som er håndlavede lokalt i den hårdføre Douglas fyr (oregon pine).

havemoebler-450-351Vi fører bænke med og uden ryg; kraftige lange og korte plankebænke samt bord-bænkesæt til børn (og børnebørn).  Møblerne kan både bruges inde – eks. i en entre – eller i haven året rundt.

Møblerne er ubehandlede og vil holde i mange år. Kan behandles med olie eller bejdse efter egne ønsker. Hvis du har særlige ønsker til dine nye havemøbler, så kan havemøblerne også udføres efter mål.

Vores kunder siger: 
Meget rimelige priser og flot design. Kom og se Naturplanteskolens nye serie af havemøbler an 🙂

Masser af planter og mad i Norge

Norge-2016-5-450Lørdagen gik i Stephen Barstows have og på stranden med at høre om planterne og lave mad i køkkenet med over 60 løg-arter og 30 – 40 urter fra strand og have.

De 14 deltagere var dejligt mætte og trætte lørdag aften. I morgen skal vi på fjeldet og ud at bade 🙂