Foredrag på Nivaagaards Malerisamling d. 6. februar 2018.

Tirsdag d. 6 februar 2018, kl. 1700 holder Aiah Noack, Havebrugskonsulent og stifter af Naturplanteskolen, et foredrag om spiselige blomster på Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå. Foredraget er ét ud af mange tema-arrangementer på Nivaagaards Malerisamling, som præsenteres i forbindelse med særudstillingen om blomstermaleren J.L. Jensen, der udstilles frem til den 12. august.

Hvilke blomster kan man spise, hvorfor skal vi spise dem, hvad smager de af – og hvordan gør man? Hør om navne, smag, historie, dyrkning, opskrifter og blomster som mad samt meget mere. Aiah Noack har hele sit liv arbejdet med ideen og udviklingen af den ultimativt spiselige have, som nu er ved at blive til virkelighed på hendes planteskole.

Pris 100 kr. Halv pris for årskortholdere. Tilmelding på info@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17 eller via billetto.dk.
Cafeen serverer aftenens ret efter foredraget – Bordbestilling nødvendig på cafe@nivaagaard.dk eller tlf. 53 85 10 17.

Se Nivaagaards Malerisamlings reklame for foredraget.

Mød Aiah på Bogforum 2017

Fantasilat-bogen kommer på Bogforum 2017 og derfor vil det være muligt at møde forfatter Aiah Noack på bogmessen. Aiah står til rådighed for spørgsmål, dialog og signering både lørdag d. 11 november kl. 10 – 12 og søndag d. 12. november kl. 12 – 14 ved Koustrup & Co’s stand.

Vi glæder os!

Koustrup & Co skriver:

“Den årlige bogmesse ”Bogforum” nærmer sig stærkt. Koustrup & Co har igen Stand C1-015 – denne gang ligger madscenen lige ved siden af.

Tre af vores forfattere er blevet bedt om at holde foredrag/indlæg på messen, og det er Bo Egelund- ”Den selvforsynende familie” og Jens Juhl og Sølva Falgren – ”Økologiske byhaver”.

Sølva Falgren og Jens Juhl   Lørdag d. 11.11. kl. 11.30   LevNu scenen
Bo Egelund                               Lørdag d. 11.11  kl. 12.15   LevNu scenen

På vores egen stand vil følgende demonstrere og tale med publikum:

Fredag d. 10.11.   Kl. 16-18 Helena Grayston, “Syltedronningen

Lørdag d. 11.11.   Kl. 10-12 Aiah Noack, “Fantasilater”
Lørdag d. 11.11.   Kl. 12-14 Kirsten Tind, Tegner
Lørdag d. 11.11.   Kl. 14-16 Helena Grayston, “Syltedronningen”

Søndag d. 12 .11. Kl. 10-12 Kirsten Tind, Tegner
Søndag d. 12.11.  Kl. 12-14 Aiah Noack, “Fantasilater.”

Høstmarked 2017

Høstmarkedet blev en stor succes med smagsprøver, rundvisning, bålmad, kursus og et foredrag. Vores tema var mere mad fra egen dyrkning, og kurset omhandlede derfor æble og frugtdyrkning (Anders Lindgård), mens foredraget var om dyrkning af jorden (Karl Henning Mikkelsen).

Kok og smørrebrødsfrue Githa Bernnorth kreerede de skønneste mini-kager, to spreads og en lækker tomatsalat med masser af urter og bær fra Naturplanteskolens egne haver. Velkomst-teltet var bemandet med Winie og Karin fra Andelsfrugthaven.

Der var rundvisning ved Aiah og bålmad ved bestyrelsesmedlemmerne Karen Ingrid og Lisbeth. Medlemmer af naturplanteskolens venner, Charlotte havde lavet bøtter med surdej til at købe med hjem, og Søren Holt uddelte smagsprøver af verdensrekord fermenteringen fra i sommers samt hans egne junifaldsæbler, som var fermenteret så de smagte som sprøde oliven.

Vi havde godt besøg og en super god stemning, trods et lidt gråt og kedeligt vejr. Tak til alle deltagere. Vi glæder os allerede til næste års høstmarked og det kommende forårsfest, der skyder sæsonen i gang for kunder medlemmer og venner af Naturplanteskolen.

 


Handymen

Jern og andre metaller – Højbede – Redskaber – Skilte – Anhænger til havetraktor mm. – Fremstilling og reparation.

Kort sagt…… Hvis det kan stå stille, kan det laves!

Naturplanteskolens to friske handymen, Henrik og John udfører skræddersyede specialprojekter. Kom med tegninger, mål og ønsker på lørdage, hvor værkstedet har åbent eller send os en mail på spisdinhave@naturplanteskolen.dk

Materialer: træ, beton, stål mm.

Træ-arbejde:
Bygge, dreje, skære, høvle mm. Vi bruger naturligt stærkt og holdbart træ fx lærk og douglas, som er ubehandlede, dvs ikke trykimprægneret, og gerne lokalproduceret.

  • Brændereoler
  • Borde, bænke, diske, reoler
  • Hønsehus
  • Højbede
  • Parasolfod til plantedyrkning
  • Hylder

Har du rod for meget? Har du rod i haven?

Brug Henriks stub- og buskfjerning.

Buske, rødder og store sten fjernes med træk fra køretøj. Derfor kommer der ikke skader i haven eller på plænen. Vi kan fjerne stubben og vi rydder op efter os, hvis der er et hul. Opgaver udføres året rundt.

Kontakt Henrik Magnusson 50224161 og få et tilbud.

 

 

 

 

En af Naturplanteskolens kunder havde brug for en specialbygget trailer, og den udfordring fik Henrik også løst:

 

Dyrkning af æbler

I forbindelse med Høstmarkedet på Naturplanteskolen den 1. oktober 2017 vil der være mulighed for at lære meget mere om dyrkning af æbler m.v., for her vil Anders Lindgård fra KysØko afholde kurset “Dyrkning af æbler og anden frugt”

Kurset afholdes kl. 1400 – 1600 på Naturplanteskolen, kurset koster kr. 150,-, og tilmeldning kan ske her.

 

Høstmarked 1. oktober 2017

Glæd dig til et livligt og farverigt høstmarked med naturen som medspiller.

Kl. 1000 – 1600: Høstmarked med boder for øko-æbler, Demeter-grøntsager (biodynamiske kartofler, rodfrugter, kål mm), hyldesaft mm. Caféen er åben med kaffe og kage, og du har mulighed for at checke planteskolens store udvalg af frugttræer, bærbuske, klatrende bærplanter, urter mm.

Kl 1015: Rundvisning på Naturplanteskolens arealer med permakultur bede, flerårige grøntsager, hyggelige løbeænder, skovstien og skovhytten mm.  v) Aiah Noack fra Naturplanteskolen.

Kl. 1100 – 1200: Mad over bål. Æbler, grøntsager, popkorn mm.

Kl. 1230: Oplæg om at dyrke jorden. v) Karl Henning Mikkelsen fra Højbo.

Kl. 1400 – 1600: Kursus om øko-æbler og anden frugt. v) Anders Lindgård fra KysØko – kræver særlig tilmelding.

Kl. 1600: Høstmarkedet lukker.

Priser:
Bålmad, rundvisning og oplæg kr 50,- per voksen, gratis for børn under 12 år. Tilmelding til høstmarkedet er ikke nødvendig, men man kan købe billetter her.
Kursus om øko-æbler kr 150.- (begrænset antal pladser og tilmelding kan ske her.)

Efter høstmarked er der generalforsamling og spisning for foreningen Naturplanteskolens venner

Vi glæder os til at se jer!

Venlig hilsen
Naturplanteskolens Venner

Nu også med pluk-selv blomster

Pluk blomster, pluk blomster – selvpluk af spiselige blomster er nu muligt på Naturplanteskolen.
Brug blomsterne til bryllupskagen, desserten, den overdådige salat, isterninger mm. De kan som regel holde et par dage i emballagen i køleskab.

Vi anviser selvfølgelig hvilke planter, som har spiselige blomster, så du får de rigtige blomster med hjem, og prisen er kr. 12 pr. 10 gram.

Blomster og bladgrønt

Blomster og bladgrønt fra Naturplanteskolen blev nydt, beundret og prøvesmagt til Byhavefestivalen på Nørrebro.

 

Haveselskabet på NPS

Haveselskabets sydsjællandsafdeling på besøg på Naturplanteskolen med et stort opbud af ca 30 glade deltagere.

Stor interesse for hvordan vi fodrer ænder med store saftige dræbersnegle. Alle fik smagsprøver på spiselige planter og der var kaffe og kage efter rundvisningen. Tak til alle der var med og undskyld til dem der ikke var plads til. Tak til Finn og Magnus for at arrangere

Fantasilat-workshop på CPH Garden 2017

Fantasilat workshop på CPH Garden udstillingen i dag og på lørdag: Dejligt når workshop og udstilling lykkes og får god respons!