Da Stephen Barstow kom forbi Naturplanteskolen

Naturplanteskolen er blevet besøgt af forfatter Stephen Barstow med henblik på at aftale samarbejde i det nye år, bl.a. kursus på planteskolen i maj 2016 med Stephen og gruppe besøg til Stephens have i juli 2016, så hold øje med nye opslag på Facebook og her på hjemmesiden. Se også de fine fotos, som Stephen Barstow tog herfra forleden dag:

 

Ukrudtspesto a la Barstow

Naturplanteskolens nylige besøg hos forfatter Stephen Barstow i Norge har budt på megen inspiration, kreativitet og gode mad oplevelser- inklusive hvordan man da bruger ukrudtet til lækker mad! Et af formålene var at hjælpe i haven og behovet for lugning viste sig overordentlig stort. Det valgte vi at bruge til noget sjovt og konstruktivt: Ukrudtspesto med 19 typer ukrudt. Vi har valgt de spiselige ukrudtstyper, som spreder sig for meget i haven og som derfor ofte luges væk.

Her er opskriften på ukrudtspesto a la Barstow:

Fuglegræs, venuskam, brændenælde, mitsuba, spinatranke (ja, du læste rigtigt – den sår sig selv ved frø i fx kartoffelstykket!), rosetkarse, melde, boghvede, vårsalat, hjulkrone, kommen, cikorie, karse, oreganum, mælkebøtte, vejbred, skvalderkål, rucola, løgkarse. Dertil dild, koriander og hvidløg direkte fra haven. Samt chili efter smag. Alt skylles og de grove dele fjernes. Tilsæt pinjekerner, solsikkekerner, olivenolie, paramsanost og brug en god blender. Pynt med spiselige blomster, som her tigerlilje, hyldeblomster og prærieløgblomster. Hurtigt ser det hele sådan her ud:

11705123_10153336521340860_8471416655890118140_n

Fermenteringsværksted med Søren Holt

Skøn fermenterings workshop på Naturplanteskolen med Søren Holt i går! Billederne taler for sig selv – alle gik berusende glade hjem med grønne mirabeller i saltlage på glas.

Fotos fra workshoppen:

Nye forsyninger af spinatranke

Vi har lige fået nye forsyninger af den livskraftige spinatranke – klar til at indtage din have på et svalt og skyggefuldt sted, og give dig spinatblade i mange år frem.

På et år kan den blive 3 m høj og frodig plante lige som Mettes plante, der ses ovenfor. Besøg os hele sommeren fredag 15-18, lørdag og søndag 11 – 15 og nyd vores spiselige sortiment af skønne og nemme planter til haven

Workshop om skovhave design

Efterårets skovhave design kursus foregik i højt humør og med stort engagement.

Teori, principper og praktiske øvelser gik hånd i hånd. Flere plante laug blev sat sammen ud fra træernes egenskaber og behov. Det nye store fællesskabs projekt ved Køge blev gennemgået og var meget inspirerende.

Tak til deltagere og oplægsholdere!

Fotos fra workshoppen: