Naturplanteskolens grønne mission

Haven som del af naturens kredsløb: Fuldstændig økologi

Naturen er overalt omkring os, og dukker op hvor vi mindst venter det: En mælkebøtte i en revne i asfalten, og et piletræ i en tagrende der ikke er blevet renset. Heldigvis for det!

Men med over 50 års industrialisering af landbrug, havebrug, havbrug, skovbrug og meget mere, er naturen kommet under voldsomt pres, og fortsat brug af uorganiske og kemiske midler til kontrol og optimering af udbytte, store maskiner, samt udnyttelse af hver kvadratmeter jord og hver kubikmeter naturligt materiale der kan omsættes for penge, samt kunstig planteforædling og større befolkning koster i disse år kassen på vores allesammens goodwill konto overfor Moder Jord.  Vi ser det i form af flere storme, flere oversvømmelser, flere ekstreme tørker, og generelt ustyrligt vejr med højere temperaturer som følge af CO2 niveauet stigning i atmosfæren og mere vand i havene.

Kom her og oplev stedet og bliv måske selv smittet til en helstøbt naturelsker og -fortaler ☺

Vi har bl.a. disse mål med vores jord, i samarbejde med foreningen, som er ansvarlig for at løfte opgaven at få haven til at inspirere på flere planer og virke på en række funktioner, fx

  • Haven som terapicenter: Afstresning, trivsel og velvære.
  • Haven som supermarked og forrådskammer: Selvforsyning i nytænkt perma-forstand.
  • Haven som byggemarked og genbrugsplads: Ressourcerne findes og genbruges i naturen.