Fremtidens have

Generelt om permakulturværdier og målsætninger:

Designprincipper:

Et permakultur design er baseret på:

  • aflæsning af jordstykkets og den eksisterende beplantnings elementer i form af vind, lys/sol/ skygge, mikroklima-zoner som sol-lommer, kuldebroer, vindtunneler, hård og blød skygge året igennem forårsaget af hhv hus- eller hegn eller træer og hæk.
  • vurdering og analyse af jordtyper på jordstykket, dels kan man se jordens beskaffenhed med en klemmetest og deraf aflæse ler-indholdet i jorden, dels kan man bruge ukrudtsarters forekomst og trivsel som sladrehanke om jordens tilstand og næringsværdi.
  • vandflow undersøgelse på området, fra regnvand, til vandhane, og dernæst underjordiske og overjordiske forløb af vand fx under ekstremt vejr.
  • ønskeliste med de planter, bedtyper og indretningstyper og formål designet skal indeholde.
  • zoneopdeling fra 1-til 5 i forhold til hvor intensivt områderne bør og kan udnyttes.

Plads til naturen
Man siger at vi mennesker nu fylder så meget på kloden at skal vi som permakultur-folk prøve at gøre det godt igen, skal 50 % af vores haver gives til ren natur dvs uforstyrrede områder hvor jordboende bier, tudser og frøer, pindsvin ikke forstyrres og hvor skvalderkål, nælder og tidsler kan udfolde sig hvilket er essentielt for mange sommerfuglearter mv (zone 5).

I alle haver skal der være plads til et lille stk vild natur, selv i en rækkehushave, en nyttehave, og bare ubenyttet en kvadratmeter til kvas, brændenælder, ukrudt gør vildt meget for at der bliver en smule bedre balance i haven.

Der må gerne være et vandspejl til drikkevand, og plads til udklækning af insekter som myg mv. Myg er vigtig fødekilde til mange fugle, og fx svalen skal fange 1000 myg pr dag for at blive mæt!

På resten af området er det godt at opsætte fuglekasser og lade hendøende træer stå da mange biller og insekter der er led i fødekæden lever der.
Brede hække der først klippes i august eller står uklippet er gode for småfugle at gemme sig i når de jagtes af rovfugle, gerne 100 cm brede og med torne.

Større grunde besøges ofte af vildt og for at undgå konfrontationer om maden er det klogt at indhegne de mest intensivt dyrkede bede, og man kan evt opsætte foderstation til vilde dyr i udkanten af grunden. Total indhegning af grunde er ikke permakultur-tænkning da det hindrer vilde dyrs adfærd.

Det er unødvendigt at sige at vi bruger naturmaterialer, gerne genbrug, gerne løsninger hvor allerede eksisterende materialer indtænkes på nye måder, og hvor vi bruger enhver ting helt op. Permakultur er tidløs og vi ikke påvirkede af tidens trends og arbejder på at undgå forbrug og særligt overforbrug.

Liv i jorden
Havens jord og dens livsformer er særligt vigtige og særligt sårbare i disse år. En levende jord med flerårige planter binder CO2, binder både ilt og vand, og planterne bliver sundere og stærkere og mere robuste overfor skiftende vejr og klimaudviklingen. Vi dækker jord med kvas, kompost, møg mm for at sørge for mad til jordens organismer, modstå ukrudt, og undgå fordampning. Hver gang jorden bliver bar, og vendes af et redskab, fiser CO2’en ud af den og lige ud i himmelrummet – en uskik der er blevet hverdag på mange marker verden over i forbindelse med maskinel udvikling mm. Dette gør vi alt for undgå i permakultur.

Naturplanteskolens perma-haveudvikling
Forundersøgelser og overvejelser undervejs før de første planter og bede etableres.
Da vi ikke bryder os om lyden af motorer og ikke tror på at maskiner skal drive verden, er vores projekt blevet til et rugbrødsmotorprojekt, med lidt hjælp fra maskiner, men drevet i det daglige manuelt og i symbiose med den omgivende natur.

Forvildelsesfase og indledende opbygning af naturvenlige tiltag år for år

2008 -11:
Overtagelse af ejendom. Haven står snorlige med gamle nordmannsgraner og velholdt græsplæne. Naboen slår fortsat troligt græsset ligesom i mine forældres tid på ejendommen. Intet insekt- eller stort set intet fugleliv.

2012:
Naturplanteskolen starter og plænen får lov at stå uklippet for første gang i 40 år. I løbet af 2-3 måneder sværmer det af insekter og selv guldsmede ses fordi græsset vokser op og skaber levesteder for liv.

2013-14:
Et stort område af grantræer har været oversvømmet og vi søger kommunen om tilladelse til at udgrave en natursø. Vi får landzonetilladelse til natursø på 250 m2.

2014:
Vi etablerer en ny intern kørevej og planteskolens bede og områder begynder at tage form. En fuglekyndig identificerer over 20 fuglestemmer på en formiddag i maj.

2015:
Vi udgraver regnvandssøen og anlægger hügelvolden til dyrkning af flerårige grønsager, rabarber mm.

2016:
Et ynglende par af storhornet natugle har held med at udruge og opfostre to uldne guldklumper hos os.

2017:
Vi anlægger hügelbedet med 60 arter af spiselige flerårige løg, samt dagliljer, hosta og en række bunddækkeplanter. Et meget vådt år, og hele vinteren står 5000 m2 af haven under vand fra nabo-markerne, hvor det ikke kan synke ned. Alle de træer der står i vand visner bort. Vore højbede overlever og alle planter i højbedene har det godt.

2018:
Der flytter stadig flere fuglearter ind og de vilde bier, humler mm trives godt. Vi arrangerer den første en nattergaletur i samarbejde med Naturfredningsforeningen. Vi anlægger også et swalesystem for at styre vandet derhen, hvor vi ønsker det, så vi undgår oversvømmelser igen.

2019:
Vi udgraver natursøen og overskudsjorden bruges til anlæg af flere hügelbede og forhøjede haver.

Vores designproces

Først undersøgte vi, hvad der kan gøres ved en forvokset juletræsplantage, der fylder ca 1 ha af vores “baghave”

  • Hedeselskabet kunne godt være kommet med en helvedesmaskine og fælde og flise alt og køre det væk til en forbrændingsanstalt. Men vores skov er så lille at det ikke kunne betale sig selv, faktisk ville det koste kr 10000 at få fældet alt for at starte forfra.
  • Men vi ser i stedet på de mange 40-50 gamle grantræer som en ressource og af hvert fældet træ bruges rub og stub til opbygningen af vores nye naturvenlige sted. Der bliver rafter, stolper, flis, brænde og fyld til hügelbede af de træer der forsvinder. Træerne giver læ; de giver mikroklima med dejlig skygge på en varm sommerdag og de giver ynglepladser til mange fuglearter. Desuden giver de et dejlig nålefyldt toplag som vi bruger til stier, bede og i andegården så der ikke bliver alt for smattet.

Jordens kvalitet:

  • Jorden er ændret for good på de arealer, hvor grantræerne står. Den er blevet mere sur. Det kan være en fordel og en ulempe. Vi vælger at tænke det ind som en fordel: vi kan dyrke mere surbundselskende træer og buske end man normalt kan på en leret jord. Fx hassel, kastanje, valnød og surbundskrævende bærbuske trives nu her.
  • I græsarealerne er jorden ret fugtig og lerindholdet er højt

For lidt vand, for meget vand, høj grundvandsstand og regnvandafledning

  • Vi oplever jævnligt mindre oversvømmelser forårsaget dels af et stoppet drænrør, dels store oversvømmelser forårsaget af store mængder overfladevand fra omliggende marker og det gør jorden vandlidende til tider.
  • Grundvandet står for højt til at anlægge faskiner. Desuden er faskiner en måde at fjerne vand på hvor vores ønske helt modsat er at opsuge og fastholde vand i en form som vegetationen kan bruge uanset årstid og vejrtype.
  • Derfor er der i 2018 anlagt et swalesystem for at lede vandet i den ønskede retning og med tanke om at bruge vandet som ressource frem for spildprodukt der afledes og føres væk.

Zoneinddeling

Zoneinddeling af haven er vanskeliggjort af at grunden er 300 m lang og meget smal og al trafik ind på grunden foregår i enden af grunden der støder op til vejen. Indtil videre fylder zone 5 ca 50% fra den nye swale og alt nord derfor. Zone 1 er planteskolen, zone to er de anlagte bede og stier og zone 3 og 4 smelter lidt sammen mellem bede og swalesystem. Komposttoilettet go pilelabyrinten ligger således i zone 3-4.

Vores bede, stier og indretningselementer
En have på 10000 m2 er ikke lige gjort på en dag. Vi ønsker at naturen skal kunne følge med, så vi bevarer alle de livsformer der er flyttet her i de vilde år, at vi selv kan følge med og at haver og bede kommer godt fra start i de mere pasningskrævende opstartsår.

Højbede i planteskolen 2015
Tre højbede på 100 x 180 cm ser dagens lys på vores gårdsplads. De er lavet af lokalt skovet douglastræ i kraftig kvalitet. Beplantningstemaerne er:

  • Spiselige blomster – Foto.
  • Løgbedet – Foto.
  • Strandbedet – Foto.

Erfaringerne fra hvert af de små højbede overføres efter 1-3 år til større rigtige bede i haven.

Tehaven og kiwipavillonen 2015
Foto
Et velduftende bed med teurter tilplantes, sammen med at der plantes minikiwi op ad stolperne på en pavillon bygget af granstolper fra skoven
Gravefri kartofler og bede 2017 – 18 – 19
Foto
I 2017 begyndte vi at omlægge græsarealerne til bede ved at dyrke kartofler på dem. Græs der ikke får lys dør og rådner og bliver derved til gødning for andre planter og mad til regnorme og andet liv i jorden. Vi behøver altså ikke grave i jorden for at omlægge den.
Det flerårige løgbed 2017
Foto
Et stort anlagt hügelbed rummer indeni trærødder, haveaffald og kvas i store mængder. Øverst kommer topjord (med humus) og inderst underjord (med ler). Vi planter 60 flerårige løgarter og sorter. Dertil vores samling af dagliljer, hosta, kransliljer, kvan og en lang række bunddækkeplanter. Alt spiseligt naturligvis.

Højbedskasser med spiselige blomster 2018
Foto
Fire skønne douglastræ højbedskasser på 1,8 x 10 m i 25 cm højde er måden vi får styr på vores dyrkningsområder her i indledende omstilling til en spiselig have.

Flerårigt kålbed 2019
Foto
Vi afprøver 20 slags kål, dels historiske 2-årige kålsorter dels flerårige næsten glemte kål, som ninestar broccoli, engelsk trækål og fransk flerårig havekål
Hugelbede med flerårige grønsager 2019
Foto
Som indgang til øko-pladsen har vi brugt affaldsgrene og træ til nye hügelbede, hvor der er plantet flerårige grønsager samt enkelte mindre frugttræer og bærbuske.

Hugelvold og regnvandssø 2015-16
Foto
Regnvandssøen skule opsamle regnvand fra nærmeste nedløbsrør og fra gårdsplads. Blive et konstant vandspejl, og en oase for fugtighedselskende planter på volder der omkranser den. Imidlertid er søen mest tør, og med lidt vand i bunden i vinterperioden. Det har ikke virket helt efter hensigten. Måske skal den være dybere, eller fores med en dug, selvom jeg helst vil undgå det.
Volden er et studie værd, for her er opstået adskillige mikroklimatiske zoner hvori forskellige planter trives og gror langt ud over deres normale tilstand. Det gælder rabarberplanter indersiden mod nord og moskuskatost mod vest på ydersiden. Jordbær som bunddække mod nord på ydersiden er også overordentlig vellykket.

Økopladsen 2019
Foto
I forbindelse med vores certificering i det statskontrollerede økologiske system anlægger vi et nyt område til de økologiske planter. Ideen er at staten opfatter en ansøgers jord som giftig i to til tre år (omlægningsfasen) hvorefter det ikke længere opfattes som giftigt. Så de økologiske planter må ikke komme i forbindelse med vores jord i en periode.
Vi er dog blevet tildelt straksomlægning til økologi, da vi har etableret planteskolen med bede med ukrudtsmåtter og dermed ikke jordkontakt.
Økopladsen indvies til økologisk høstmarked d. 1. september 2019.

Andre tiltag og anlæg

Kompostpladsen 2016
Egen produktion af kompost og gødningsvand (kompostte) er essentielt i en bæredygtig have. Haveaffald, grene, blandet med lidt levende jord bliver hurtigt til dejlig kompost. Vores kompostplads ligger midt i en granlund, tæt på stier og dyrkningsbedet så flowet bliver godt og praktisk. Det er vigtigt at kompostbunken ikke bliver et sted hvor man dumper affald, men et sted hvor man oparbejder naturlig gødning til jorden.
Vi bruger mest komposten om foråret og vi sir den først, så uforarbejdede grene kommer tilbage i komposten og det lækre smuldrende humusrige jord bruges til afdækning af bede, hvor de sikrer næring til planterne, mad til jordens organismer, afdækning mod spirende ukrudtsfrø og så fastholder det fugtigheden i jorden til langt hen på sommeren.
Gødningsvand bruger vi til akutte tilfælde af næringsmangel, og vi bruger det i fortyndet udgave så det ikke svider de planter vi gøder op. Det laves i baljer af dels nælder, dels kulsukker, dels alm ukrudt med frø i. Vi holder kurser om kompost og gødningsvand da det er vigtig viden i den spiselige bæredygtige have.

Swales 2018:
Swale er et engelsk udtryk for et grøftesystem med hügelbede langs den ene, lavere side.
Vores swale falder med en grad fra dets start ved bygningernes nedløbsrør og de næste ca 200 m langs skellet mod vest hvorefter det drejer af mod øst og ender i et vandhul med forhøjede bede omkring. Dette anlæg giver os synergi i form af regnvandsstyring, sådan at vi er klimasikrede til både våde og tørre år. Der er bevidst undgået at indtænke pumper, el og plastforing af vandhul, da vi helst vil undgå unaturlige materialer og afhængighed af moderne teknologi mm.

Komposttoilet 2018
Foto
Et “off the grid” toilet bygget på et kursus forløb af Eulalia Marti og en række andre.

Pilelabyrint 2018
En samling af otte flette-pilesorter blev til en spændende labyrint i december 2018. Vi tegnede op, målte op, og plantede dernæst de allerede rodede pileplanter. Labyrinten er anlagt lige ved komposttoilettet og er lavet så det evt kan oversvømmes ved våde vintre. Det skal bruges til at komme af med tisset fra komposttoilettet, og det skal være et sted hvor vi fletter og er kreative med pilen, ligesom det skal blive en legeplads for børn.

Natursø 2019
Den store fladbundede natursø etableres ved brug af maskinkraft. Vi glæder os til søen der har været på tegnebrættet i flere år. Søen etableres med støtte fra Friluftsrådet.

Sommerfuglehøjen 2020
En centralt beliggende høj bestående af hügelmetodens træstammer, rødder og andet og derpå jordfyld skal blive en ny siddepladsområde med særlig udsigt. Op ad siderne på højen finder vi frem til buske, urter og småtræer der tiltrækker sommerfugle og giver bosteder til deres æg, larver og pupper.
I 2017 forsøgte vi at tilplante den med blåbærbuske men det tørre år året efter var for ekstremt til at buskene klarede mosten. Nu prøver vi igen, og er denne gang mere påpasselige med at støtte planterne i etableringsfasen, med jorddække og ukrudtstyring.

Bålplads 2017
Et centralt sted skal der være bålsted, og bålet symboliserer varme og liv på en helt særlig måde. Her bager vi snobrød, og luner os på kolde dage.

Stisystem
Slyngende stier til at gå på opdagelse på er centralt i vores perma-havedesign. De indtænkes løbende, og udføres langsomt og ofte anderledes end det de skulle være på vores tegnede design
En særlig natursti blev indviet i 2018 og er blevet til i samarbejde med Naturstyrelsen. Den forbinder vores ældste skov med den helt nye fredsskov Solhøj Fælled, så folk på gåtur kan komme ind i vores skov ad bagvejen, og få et indtryk af hvad vi laver der.

Den tottede græsplæne 2014
Totterne i græsplænen vidner om at den står uslået og naturlig, bortset far et par gange med en le i løbet af sæsonen. Totterne er levesteder for sommerfugle og små-insekter, dvs at æg og larver kan findes der. Når de bliver fuldt udviklede insekter sørger de for bestøvning og er fødekilde for et væld af andre fugle og dyr som pindsvin, ænder, gnavere og større insekter
Vi elsker vores totter, der emmer af liv!

Nu kommer haverne – i 2020 og 2021 vil vi se haverne skydes i gang:

Skovhaven/Kronlaget:
De største træer som robinie, ægte kastanje, valnød, storbladet lind, eg, bøg og ask danner kronlaget i den kommende spiselige have som egentlig er en skovhave med flere lysninger bestående af mindre haver, stier, lunde og vandspejlsområder. Den varme tøreng mellem natursøen og shelteret bevares åben og naturlig. Rødel vil bevokse de vådeste områder, og lærkelunden og birketræerne er darlings vi gerne bevarer for at lave en tråd tilbage til en svunden tid.

Rådyrsikring uden indhegning
Naturhække og kvashegn skal sikre vores haver imod skader fra råvildt og andre dyr. Et stort trådhegn vil nok være mest effektivt, men helt imod tanken om at lade naturen være samarbejdspartner.

De enkelte elementer, som fremover skal anlægges, vil blive beskrevet i takt med at de skabes fra 2020 og frem:
• Den flerårige pasningsfrie køkkenhave
• Stenalder køkkenhave
• Den japanske spiselige have (Sansaihaven)
• Den skyggefulde spiselige have
• Spiselig vandhave
• Spiselig strandhave (sankehaven)
• Skovhaven: Bær- frugt- og nøddehaven
• Børnehave / børnebede
• Surbundshave
• Spiselig jungle: de slyngende vækster der spises
• Kålgården
• Brombærhytten
• Jordbærvæggen
• Krydderurtespiralen
• Den sydlandske spiselige have
• Nøddegangen med flerårige grøntsager

Print Friendly, PDF & Email