Kurser & events

juni 2026
oktober 2026
No event found!
Se mere
Dato
fredag - søndag 12 - 14 feb 2027
Tid
17:00 - 15:00

Pris

Kr.4,200.00

Design din egen have: spiselig, naturvenlig og klimarobust

D. 12-13-14. februar 2027

Vi er i fuld gang med nye tider på alle måder, også i vores hverdag og vores haver. I haven udebliver regnen for eksempel, når vi har mest brug for den og den kommer i alt for store mængder, når vi allerede har fået nok. Det er for koldt eller for varmt, eller for blæsende. Er der nogle kloge praktiske valg, vi kan tage for at hjælpe haven med at passe godt på sig selv, når ekstremerne viser sig. Kan vi sørge for mere at høste fra egen have året rundt, og have det hyggeligt med det? Kan vi huse nogle ekstra fuglearter og insekter i haven og måske give et trygt hjem til en pindsvinefamilie?

Brug en vinter weekend på at blive klar til din nye have. Omlagte have. Nytænkte have. Permahave. Spiselige have. Vilde have med mening. Vi arbejder med permakulturens principper og med zone inddeling af haven. Vi gennemgår den spændende verden af flerårige spiselige planter, som et utal af flerårige grønsager, gamle kæmpestore kålsorter, masser af spiselige løgsorter og flerårige porrer, sydfrugter og frugttræer, bærbuske, krydderurterne, klatre- og slyngplanter. Og meget mere. Har du specielle forhold og ønsker, så sig blot til. Både til lys og skygge, i vind og læ. Vi lærer om bedtyper, der gør vanding overflødig. Om jorddækning. Om gravefri køkkenhave. Om højbede der holder sig frodige år efter år. Naturhække og -hegn til fornyelse af traditionelle hække og plankeværker. Vi kigger på vand i haven på den naturlige måde. Vi får indblik i zone 5 som er den vilde del af haven, hvor naturen får fred og biodiversiteten trives. Vi snakker om hvilke tiltag man kan gøre for at det både bliver pænt og effektfuldt og det vilde liv kan udfolde sig til gavn for havens samlede trivsel.

Du skal forberede dig på at komme på kurset med at lave din egen løs skitse af din have på så stort papir som muligt. Placere indkørsel, hus, skur, markere syd og nord, vind, der skal skærmes af, de lune og de kolde lommer. Hvor du vil have en hyggelig siddeplads eller to. Osv. Med de tanker du har, med plads til nye input.

Dertil en – gerne lang – liste med dine ønsker, som legeplads til børn eller børnebørn, drivhus, frugttræer, bærhave, pergola osv.

 

Underviser

Hortonom, havedesigner og indehaver af Naturplanteskolen Aiah Noack

 

Program

Fredag kl 17-20.30

  • Introduktion til weekenden: permakultur og design eksempler

Lørdag kl 10-16

  • Deltagerne præsenterer deres have-idé
  • Oplæg om at læse sin have, havens indretning med zoner og indretning
  • Tegne tid og individuel rådgivning

Søndag kl 10-15

  • Oplæg om planter, bede og gode naboplanter mv
  • Tegne tid og individuel rådgivning
  • Deltagerne præsenterer deres ny-designede haver

 

Priser

Kursusdeltagelse kr 4200,-

Pris inkluderer kaffe, te, kage alle dage samt et let aftensmåltid og to frokoster

Antal deltagere 8 – 12

Tilmelding er bindende