Vintergrønsagerne startes i september
Vintergrønsagerne startes i september
Har du et drivhus, en udestue eller en vinterhave kan du have frisk bladgrønt til
langt ud på vinteren. Det skal såes sidst i august og først i september. Så det i bakker til at prikle ud i bunden af et velfungerende tomatbed i drivhuset, eller så direkte så snart du har ryddet et område med tomater, agurker, peber eller krydderurter. De grønsager, der egner sig til vinterhøst er for eksempel mizuna-ssalat, pak choi, sennepssalat, vårsalat, kørvel og alm. spinat. Radisser og gulerødder kan også somme tider lykkes. Nogle gange har vi ikke haft plads i vores drivhuse til at komme i gang, men så har vi sået i pallerammer, baljer og krukker udenfor, og flyttet disse ind under glas, når vi når frem til november – december og på den måde også sikret os, at vi har grønt til salatskålen helt frem til februar eller somme tider marts måned. Det er et lækkert smags- og vitamintilskud i de mørke kolde måneder.
Held og lykke med haven 🙂


