Katost som pryd-, insekt- og spiseplanter

Det sjove navn kommer af at frøkapslerne ligner en gammeldags rund ost. Det med katten er lidt mere uforklarligt, men fra gamle dage var der mange planter, som fik navne efter dyr, fordi de var anerkendt som spiselige planter, men måske mere i de jævne kredse end i de fine kredse. Navnet udtales med tryk på første stavelse. 

Katost hedder på latin Malva (betyder blød på latin). Der er flere arter og mange af dem findes vildtvoksende på vores kanter. De er fine spiseplanter, hvor både blomster, blade, og grønne frøstande spises og smager godt: mildt, blødt og fint. Tilmed er deres pollen og nektar med i insekternes diæt, så katost er en ven af naturen.

Planten:
Katost er nemme at så fra frø og kan såes direkte i jorden i april til juni. Katost kan også forspires i april til maj. Frøene sælges i vores frøbutik og i gårdbutikken og planterne kan købes på planteskolen fra maj til august.

Blomstring:
Blomstringsperioden er hele sommeren – det skønneste blomstershow og den dejligste spiseplante til salater, pynt, kager, isterninger mm.

Her er de bedste til haven:

MOSKUSKATOST

Botanisk: Malva moschata

Beskrivelse: Busket 30-50 cm (30 – 40 cm høj) høj staude med snitdelte og hele runde blade og rosa blomster på stilke i sommermånederne fra juni til august

Vokseplads: Trives i sol og let skygge i let og veldrænet havejord. Tilførsel af gødning (hestemøg, hønsemøg, kompost mv) forår og sommer giver øget produktivitet og er særlig vigtigt, hvis man vil bruge urten som bladgrønsag. Bladene kan få bruge rustpletter (svampesygdommen rust) og det nemmeste er at tilføre lidt ekstra gødning og lidt kalk for at stoppe det.

Formering: Frø (Type A)

Denne urt er en overset og dejlig bladgrønsag. Den har også spiselige blomster og frøkapsler. Smagen er mild og cremet. Blade og skud  kan bruges snittede i salater (Fantasilater), og hele i blandede spinater, wokretter, omeletter mv. Jo mere man nipper, jo mere kan man høste, men selvfølgelig er der en balance for planten skal nå at sætte nye blade og skud ud mellem hver gang man høster af den.