Gravefrit kartoffelbed

På Naturplanteskolen ynder vi at dyrke kartofler uden at bruge redskaber eller maskiner. Ingen spade, ingen hakke til hypning, ingen greb til høst. Vi brugte en trillebør og en greb til at anlægge kartoffelbedet ovenpå et stykke overflødig græsplæne. Og så brugte vi et par baller økologisk halm til dækning af de forspirede læggekartofler. Det var i slut april i år.

Nu er der høstet 4 rækker á 5 læggekartofler af kartoflerne (sort Solist), som fik hvert sit underlag af næringsholdig organisk materiale. De har sikkert været klar til høst i 2-3 uger, men vi fik først tid til at lave noget dokumentation nu. Tak fil vores gartner Eulalia for høst, afvejning og rapportering 🙂
  • Underlag af muld med lidt hønsemøg-piller i kom ind på førstepladsen med 3,450 kg: Store og flotte kartofler. Planter kom tidligt op og har været store og flotte.
  • Underlag af hjemmelavet havekompost kom ind på andenpladsen med 2,515 kg. Flotte store kartofler og planter, ret balanceret vækst og udbytte.
  • Underlag af komposteret hestemøg med savsmuld kom ind på tredjepladsen 0,590 kg. Små kartofler. Mange nye små kartofler på planterne til senere høst.
  • Underlag af frisk hestemøg med halm blev nummer sjok med kun 0,330 kg. Mange nye små kartofler på planterne til senere høst. Planterne er flotte nu og måske er der mere på vej 🙂

Kartofler af egen høst fra NaturplanteskolenDe øvrige sorter som Elfe, Aluette og Ditta høstes i kommende tid. Bemærk at kartoflerne ikke er vandet i hele perioden og at de ikke er hevet op af jorden nu. Planterne får lov at vokse videre, vi har bare været inde under dem og høste de største nye kartofler, og derefter dækket med halm igen.

Morgenfrue - planteportræt

Morgenfrue

Morgenfrue, Calendula officinalis

Blomsterrig urt med gule og orange blomster, op til 60 cm høj, og som trives i sol i alm. havejord.

Spis blomsten, som har en mild let pebret smag. Pink rund kurveblomst, der holder 1-2 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater, til te, i kryddersmør og pynt på kager og slik. Tørrede blomster kan bruges som plantefarve, til te, cremer mm.

Spis bladene, som har en sødlig lidt klistret smag. Gode i salater, samt i tilberedte retter som omelet, pie mm.

Også egnet som buketblomst.

Se mere i bogen Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, og bemærk at kun økologisk dyrkede blomster og blomster fra egen have uden brug af gift bør bruges til fødevarer.

Løvemund - planteportræt

Løvemund

Løvemund, Anthirrhinum majus

Blomsterrig urt med hvide, pink, peach, rosa, lilla, gule,  blomster, 30 cm – 1 m høj, og som trives i sol og halvskygge i alm. havejord.

Spis blomsten, som har en mild let bitter smag, sommetider med tone af ærter. Fyldig maskeblomst, der holder 2-3 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater, i tærter, og som pynt på kager og slik.

Spis frøene. Ud af modne frø kan udvindes en olie der er næsten på højde med olivenolie.

Også egnet som buketblomst.

Se mere i bogen Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, og bemærk at kun økologisk dyrkede blomster og blomster fra egen have uden brug af gift bør bruges til fødevarer.

Hornviol - planteportræt

Hornviol

Hornviol, Viola cornuta

Flerårig urt med blå, hvide, rosa, sorte, gule og flerfarvede  blomster, op til 25 cm høj, og trives i halvskygge i alm. havejord.

Spis blomsten, som har en let krydret let sødlig smag med et touch af tyggegummi (Jenka). Stedmoderformet blomst, der holder 1-2 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater, kandiserede og som pynt på kager og slik.

Spis og drik bladene, som har en mild lidt krydret smag. Brug bladene i te. Gode i salater, samt i tilberedte retter med pasta mm.

Også egnet som bunddække- og krukkeplante.

Prøv også: Canadisk viol, Viola canadansis, med hvide blomster og stedmoderblomst, Viola tricolor.

Se mere i bogen Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, og bemærk at kun økologisk dyrkede blomster og blomster fra egen have uden brug af gift bør bruges til fødevarer.

Kornblomst - planteportræt

Kornblomst

Kornblomst

Blomsterrig sommerblomst med blå, lilla, rosa og hvide blomster, op til 1 m høj, og trives i sol i alm. og mager havejord.

Spis blomsten, som har en mild nellike smag. Runde kurveblomster, der holder 1-2 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater, frugtsuppe og pynt på kager og slik. Tørrede mørke blomster kan bruges som naturlig farve i fødevarer.

Spis unge skud, som har en mild smag. Gode i salater, samt i tilberedte retter som omelet, pie mm.

Også egnet som buketblomst.

Se mere i bogen Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, og bemærk at kun økologisk dyrkede blomster og blomster fra egen have uden brug af gift bør bruges til fødevarer.

Champagnefuchsia - planteportræt

Champagnefuchsia

Champagnefuchsia, Fuchsia triphylla

Blomsterrig orangeri-plante med pink aflange blomster, busket vækst og op til 1 m høj, og som trives i sol og halvskygge i alm. havejord samt på terrassen. Kan også trives i potte i en vindueskarm med moderat varme og sol.

Spis blomsten, som har en frisk syrlig-sød smag. Lang smal blomst, der holder 1-2 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater og pynt på kager og slik.

Alle sorter af Fuchsia er spiselige, men er ofte sure og bitre.

Se mere i bogen Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, og bemærk at kun økologisk dyrkede blomster og blomster fra egen have uden brug af gift bør bruges til fødevarer.

Appelsintagestes - planteportræt

Tagetes

Tagetes

Blomsterrig sommerblomst med gule, orange og røde blomster.

Appelsintagetes (Tagetes tenuifolia) er en busket urt på ca 30 cm højde mens fløjlsblomst (Tagetes patula) bliver op til 1 m høj og trives i sol i alm. havejord.

Spis blomsten, som har en mild let krydret smag. Appelsintagetes-blomster er let syrlige. Runde fem-tallige blomster, der holder 2-3 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater og pynt på kager og slik, mens tørrede blomster er et dejligt krydderi til oste- og æggeretter.

Spis bladene af appelsintagetes, som har en syrlig smag. Gode i salater, samt i tilberedte retter som rodfrugter, fiskeretter,  pandekager mm.

Spis de grønne frøkapsler, som har en knasende sprød grøn smag. Kan fx spises friske eller svitsede på panden med hakkede løg. Kan også fermenteres og syltes.

Se mere i bogen Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, og bemærk at kun økologisk dyrkede blomster og blomster fra egen have uden brug af gift bør bruges til fødevarer.

Rosenkatost

Rosenkatost

Rosenkatost, Malva alcea
Blomsterrig urt med rosa blomster, op til 1 m høj, som trives i sol i alm. havejord.

Spis blomsten som har en mild let sødlig smag. Pink rund blomst, der holder 1-2 dage efter pluk. Brug dem gerne straks. Brug blomsterne i salater, frugtsuppe, Mallow-tærte og pynt på kager og slik.

Spis bladene som har en mild lidt cremet smag. Gode i salater, samt i tilberedte retter som lasagne, omelet, pie mm.

Spis de grønne frøkapsler som har en knasende sprød grøn smag. Kan fx spises friske eller svitsede på panden med hakkede løg. Kan også fermenteres og syltes.

Også egnet som buketblomst.

Se beskrivelse i sortimentet