Velkommen til en ny sæson med spiselige flerårige planter til haven

IMG_3690

 

Køb planter, økologisk jord og gødning direkte fra vores planteskole. Vi har ikke pt postordre. Udvalget øges hele tiden og er pt på ca 250 forskellige spiselige flerårige planter. Herunder ses et udpluk af vores udvalg. Vores priser er generelt sådan her

Fra egen dyrkning:

– Spiselige stauder i 12 cm potter til kr 40 stk.
– Spiselige stauder i 15 cm potter til kr 60 stk.
– Spiselige stauder i større potter kr 75 – 100 stk.
– Spiselige stauder, bærbuske og frugttræer, som vi køber ind fra udvalgte producenter, koster fra kr 65 til kr 475 stk.
– Desuden har vi også jordforbedrende stauder fra egen dyrkning i samme størrelser og prisklasse, som de spiselige.
OBS. Det er planternes rod og tilvækst, der afgør pottestørrelsen, altså ikke sådan at man kan vælge en lille eller stor potte, for vi har typisk kun én størrelse for hver sort/art 🙂

Salgssteder
Vi sælger planterne fra vores planteskole på Stærkendevej 177, 2640 Hedehusene samt på special markeder (se kalender).

Giv et gavekort
Gavekort fra kr 100 til kr 3000 kan bestilles på info@naturplanteskolen.dk.

IMG_1893 IMG_1853 IMG_1862 IMG_1868 IMG_1866 IMG_1856 IMG_1869

UDPLUK AF VORES SORTIMENT PÅ 400 FORSKELLIGE SPISELIGE PLANTER TIL HAVE, TERASSE MV

Sommerens alternative én- og to-årige spiselige planter

Brug de to-årige til dynamisk havedyrkning. De vokser som roset-planter det første år og som flotte blomster tidligt på sæsonen i det andet år. Man bestemmer selv om de skal have lov til at smide frø og brede sig. Samler man frøet kan det sås hvor man ønsker planterne igen, de kan gives væk til venner og bekendte, og ofte er de også spiselige. Eksempler på to-årige som dyrkes i år på Naturplanteskolen er

‘Wild Garden Kale’, Brassica sp. som er en dekorativ bladkål fra Canada

Mauretansk katost, Malva sylvestris subsp. Mauratiaca, en flot og stolt blomsterrig slags katost hvor blomsterne siger sparto som dekoration på enhver salat, kage, dessert eller ovenpå en ostemad 🙂

Én-årige spiselige, der virker som prydplanter er også sjovt og funtionelt i haven, der også gerne må være et spisekammer. Eksempler er:

Havemelde, rød og lysegrøn

Tagetes, særlig appelsintagetes, lakridstagetes, og citrontagetes. Samt den kraftigtvoksende arvesort ‘Ildkongen’, der er et forrygende show i enhver frodig spiselig have

Takkerkensmækker, også kendt som blomsterkarse

Mizuna, som er en kål fra japan, men ligner en salatplante og smager dejligt aromatisk med et touch af kål-eftersmag

Bladmynte, Perrilla, en lilla dekorativ bladplante som sidst på sæsonen lyser yderligere op med små rosa blomster

Hjulkrone med himmelblå blomster

 Stauder og urter til den flerårige spiselige have

SANGUISORBA 'TANNA'

Kvæsurt (Bibernelle). 30-50 cm høj staude. Blomstrer i juli-august måned. Små brunrøde blomster. Trives i sol/halvskygge. Vokser i god næringsrig havejord som en fuldt hårdfør staude. De unge blade smager som asparges.

IMG_1853 IMG_1718 IMG_1450

Anis-isop (Indianermynte). Flot hårdfør staude med insekttække. Blade og blomster bruges som te hvor badene smager af Earl Grey og andre typer smager af lakrids til salater og desserter. Blomsterne tiltrækker bier, svirrefluer og andre af havens gode bestøvere. Vokser flot i sammenhæng med slyngplanter, andre stauder og solitært.

Spinatranke, flerårig spinat. Hablitzia tamnoides. Ønsker du en nem spiselig have bør du plante spinatranke. Da denne flerårige plante er rankende trives den op ad en væg, stolpe og i en skovhave, gerne i delvis sol, delvis skygge. De første par år bør planten have fred til at vokse til. Derefter kan der høstes blade på den hele sommeren. På ældre planter kan de nye forårsskud høstes ligesom asparges. Spinatranke visner væk sidst på sommeren men er fuldt vinterhårdfør, og er en af de tidligste stauder til at titte frem fra jordoverfladen i det tidlige forår. Denne flerårige spiselige spinat er meget interessant i permahaver, velsmagende og meget anvendelig i vækstsæsonen (Skud, blade, blomster). Pris 12 cm potter

Daubentod flerårig kål, Brassica sp. ‘Chou Daubenton’. Disse kålplanter er stedsegrønne og flerårige, og man kan høste blade på dem hele året. Smagen er mild nok til at man kan bruge dem rå i en bladet salat. Formeres ved stiklinger og blomstrer sjældent. Glatte blade. Dyrk i fuld sol og kraftig, velgødet havejord. Historisk sort fra Frankrig.

Strandkål
Crambe_maritima En dejlig type vild flerårig kål som også kan dyrkes i have i mager jord og sol-åben plads. Smukke hvide blomster i stort “slør”.

ANGELICA SYLVESTRIS 'PURPUREA' (syn.'VICAR'S MEAD')

Kvan – Angelica sylvestris ‘Wicards Mead’ / ‘Purpurea’. Dyb violet farvede stængler, blade og blomsterknopper. Hvide blomster i skærme på høje stærke dybviolet farvede stilke fra juli til september, op til 2 m høj og 1 m bred. Flerårig urteagtig plante der vokser på fugtige steder og er hjemmehørende i Europa. Spiselig i lighed med alm. kvan, (Angelica archangelica) hvor stængler, blade, rødder og frø spises og de essentielle olier fra planten bruges til tandpasta, shampoo og sæbe. Plantedelene kan bruges friske eller tørrede og fx. koges op med mælk. Før i tiden brugtes den til at forebygge skørbug.

 IMG_0960

Mælkebøtte Taraxacum blomstret pælerodsplante, udvalgt af Stephen Barstow som særdeles velegnet til spisning. Både bladene, roden og især hjertet af planten er velsmagende og sund.

 

Krybende klokke. Campanula portenschlagiana. Lillablomstret krybende klokkeblomst, med lang blomstringstid af klokkeblomster og fine spiselige blade.

Hestemynte. Monarda Adam. Opretvoksende solid staude med røde blomster. Blomsterne bruges til frugtsalat, sorbet og marmelade.

Rød vejbred. Plantago major ‘Atropurpurea’. Dekorativ bunddække bladplante, hvor bladene bruges til te og frøene som birkes.

Funkis – Hosta

   Funkis H. sieboldiana ‘Elegans’

Den spiselige aspargeslignende – delikatesse er Hosta Elegans. De sammenrullede blade høstes tidligt forår og tilberedes ved dampning ligesom asparges. Blomsterne er også spiselige. trives i skygge og er god som bunddækkeplante under fx frugttræer.

Vi har også andre sorter af den spiselige type af Hosta, nemlig H. sieboldiana, bl.a. med brogede blade

Citrongul Daglilje, Hemerocallis citrina

Gul Daglilje, Hemerocallis lilioasphodelus (syn: H. flava)

Daglilje-arterne H. citrina og H. lilioasphdelus er kendt i Kina for sine smukke spiselige blomster, både friske og tørrede. Friske blomster anvendes fx. i styr-fries, mens tørrede blomster opblødes fx. i suppe. Blomterknopperne anvendes indbagte, som drys på kager og salater. De unge skud og blade kan spises dampede, men bliver hurtigt seje når planten vokser til. Planten er hårdfør, bliver 30-60 cm høj og trives i alm havejord i sol el. halvskygge og læ. Den sætter nye blomster hele sommeren – hver blomst holder 1 dag.

  

Havemynte. Mentha sp., flere sorter: Appelsin, Vadstena, Chokolade. Velduftende, velsmagende, dekorative planter der dækker jorden og breder sig med udløbere. Plant i krukke eller spand med hul i bunden for at styre væksten på planten. Blade og blomster kan spises i salater, bruges til varm te og iste, anvendes som smag i desserter, smoothies, frugtsalat og kager. 12 cm potter.

Allium – flerårige løg 

Allium i flere typer som Nikkende prydløg, Allegheny-løg (Allium cernuum), Allium nutans, Allium scenescens, flere farver af purløg m fl.  Se flere herunder. Dekorative løgplanter i tuer med mange blomster der nikker charmende mens de blomstrer. Blade og blomster smager fortrinligt i salater, stir-frey’s, omeletter, på smørrebrød mv.

Etageløg. Allium x proliferum. En flot og dekorativ løg-type med op til tre etager af løg, hule blade og fyldig vækst. Smager godt som “kæmpepurløg”.

Slangehvidløg. Allium schoenoprasum. Tidlige hvidløg med blade der kan høstes straks. Kan også plantes og høstes som løg med fed til sommer.

Evighedsløg. Allium cepa ‘Perutile’. Sjælden flerårig spiseløg. Kan dyrkes samme sted i flere år uden at høste den. Kan også deles efter behov. Blade og løg kan spises som alm. kepaløg. Pris 3 l potter.

IMG_3656 IMG_3655 IMG_3658

Prærieløg (officielt Allegheny løg). Farverne er ligeså flotte som blomsterhoverdernes former 😉

 

 Spiselig prydløg ‘Summer Beauty’

Summer beauty er en amerikansk sort af prydløg som er tilfældigt opstået i Chicargo. Den blomster i juni med rosa blomter i store blomsterkugler. Alle plantedele er spiselige. Trives i almindelig og ret tør havejord.

Sibirisk nikkeløg – Allium nutans 

Sibirisk løgplante med blåligt løv og lys blå blomster i kuglerunde blomsterhoveder har en mild løgsmag og alle plantedele kan spises. 40 cm. Flerårig plante. Dyrkes i alm. havejord i sol el. halvskygge.

Sorter: ‘Lena’

KåltidselCichorium intybus

Flerårig 40-120 cm høj urt med grove blade, og mandshøje, lyse blomsterstande. Bladenes midterribber og bladstilken er sagtige og sprøde, og kan spises forår, sommer og efterår. Dyrkes i næringsrig og fugtig havejord i som el. halvskygge.

 Indisk jordbær – Duchesnea indica

Flittig bunddække jordbær med gule blomster og søde røde bær, der dog ikke smager af ret meget.

Rabarber

Rabarber giver årets første vitamintilskud fra egen have. Allerede i marts maser de nye skud sig op gennem jorden og folder sig ud til imponerende blade. Rabarber kan bruges til alskens lækkerier fra køkkenregionen.

JORDBÆRRABARBER ELMSFEUER Jordbærrabarber Elmsfeuer

Særdeles velegnet til frysning og kompot. Dyb rød farve. Rabarbers indhold af oxalsyre er en af grundene til , at den ikke er så populær en afgrøde, tænderne kommer til at føles ru efter spisning. Syren kan neutraliseres med calciumchlorid, men der er intet bevis for at oxalsyre er skadelig, hvis den kun indtages i små mængder. Indholdet af oxalsyre har ingen indvirkning på smagen. Det er derimod mængden af æblesyre. Hvis indholdet er mellem 18 og 22 % af tørvægten, opleves rabarbersmagen som tilpas. Er den over, opleves den som skarp.

Rabarbersorterne har varierende indhold af røde farvestoffer, hvilket er af stor betydning for udseendet af rabarberretter. Indholdet af antocyaner (rødt farvestof) kan ses i tabellen:
Oxalsyre vandopløslig (% af tørvægt) : Middel
Æblesyre ( % af tørvægt ) : 20
Smag : God
Antocyaner (mg/kg) : 86
Stilklængde : 43 cm
Stilkbredde : 18 mm.

VINRABARBER SPANGSBJERG Vinrabarber Victoria

Rabarber er en nøjsom plante, der trives næsten hvor som helst både i køkkenhaven, i staudebedet og i krukker. Middelvækst.  God rødstilket sort.
Rabarbers indhold af oxalsyre er en af grundene til , at den ikke er så populær en afgrøde, tænderne kommer til at føles ru efter spisning. Syren kan neutraliseres med calciumchlorid, men der er intet bevis for at oxalsyre er skadelig, hvis den kun indtages i små mængder. Indholdet af oxalsyre har ingen indvirkning på smagen. Det er derimod mængden af æblesyre. Hvis indholdet er mellem 18 og 22 % af tørvægten, opleves rabarbersmagen som tilpas. Er den over, opleves den som skarp.
Rabarbersorterne har varierende indhold af røde farvestoffer, hvilket er af stor betydning for udseendet af rabarberretter.

Yderrig sort med lavt oxalsyretal. Indholdet af antocyaner (rødt farvestof) kan ses i tabellen:
Oxalsyre vandopløslig (% af tørvægt) : Middel
Æblesyre ( % af tørvægt ) : 21
Smag  : God
Antocyaner (mg/kg) : 114
Stilklængde : 33 cm
Stiklbredde : 16mm.

Jordforbedrende flerårige haveplanter og træer

Læge kulsukker Symphytum officinale.

Kulsukker. Symphytum grandiflorum ‘Hidcote Blue’ og ‘Hidcote Pink’.

Det dybtgående rodnet løsner jorden, og de mineralfyldte blade er gode som jorddækning fx imellem grøntsagerne. Blomsterne er gode til bier og andre insekter

Vi har også den vilde danske kulsukker, Symphytum officinale, kendt som Læge-kulsukker, samt den sterile russiske hybrid ´Bocking 14´

Kvælstoffikserende og tåler både alm og våd jord

 

Rødel – Alnus glutinosa

Større træ med små kogler og runde grønne blade. Tåler at vokse i vand og sump. Kvælstoffikserende.

P1020610

Havtorn – Nordens c-vitamin rige bærbuske. Kvælstoffikserende

Pollmix 4 hanplante

Hårdfør busk med sølvgråt, smalt løv. Sol, tørketålende. Bestøversort til “Leikora” og “Friesdorfer Orange”

Leikora

Hunplante. Bred busk. Breder sig ved rodskud. Smalle grå blade. 1-3 m høj og bred. Ubetydelig blomst, og dekorative mørk-orange bær om vinteren. Placering i sol. Er iøvrigt velegnet til dekorationsbrug. Bestøves af sorten “Pollmix 4” .

Friesdorfer Orange

Hunplante. Bred busk. Breder sig ved rodskud. Smalle grå blade. 1-3 m høj og bred. Ubetydelig blomst, og dekorative gul-orange bær om vinteren. Placering i sol. Bestøves af sorten “Pollmix 4”.

Spiselige buske og træer

DSC08590

Hyld til pryd, lækker hyldeblomstsaft og vitaminrig hyldebærsuppe, saft mm

SAMBUCUS NIGRA 'BLACK LACE'  SAMBUCUS NIGRA 'BLACK BEAUTY'

De 2  hylde sorter, Black Lace og Black Beauty, er flotte og dekorative i buskadser og som fritstående buske. Bladene er bordeaux – sortagtige og blomsterklaserne i juni er rosa, hvilket kan bruges til lyserød hyldeblomstsaft. I efteråret kan der plukkes hyldebær.

Sorten ‘Black Lace’ har endda fligede blade hvilket giver et let og elegant indtryk.

Store flotte planter

Mere om hyld som nytteplante

På Skoven-i-skolen.dk kan vi lære at: Hyld bliver ikke brugt i træindustrien. Men hyldeved er hårdt og gullighvidt som elfenben og rigtig godt at snitte ting af. Kernen er brun, og marven er blød og hvid og let at fjerne. I gamle dage brugte mennesker hyld til at snitte husgeråd som skeer, håndtage, nåle, fløjter, linealer, tommestokke, spinderokke m.m. Grenene blev brugt til gærdestave og brændsel, skafter til skovle, stokke, ja endda møbler ”der aldrig blev ormstukne”. På gamle grene forsvinder marven, og grenen er hul. Man har brugt de hule hylderør til f.eks. piberør, garntrisser og blæsepiber – en hul hyldepind, som man pustede til ilden gennem. Og stadig er der nogen der snitter sig en hyldefløjte.

Bærbuske

LYCIUM BARBARUM 'SWEET LIFE BERRY'

Gojibær

Mellemhøj busk, overhængende lidt tornet, med nikkende, violette blomster i juni-aug. og grønne – grågrønne blade. Bitre bløde bær, der kan fryses, tørres og syltes. Placering i sol-halvskygge, tåler tørke og salt. Nem at dyrke.

Siden årtusindskiftet har gojibærret, som kineserne i århundreder har spist for at forlænge livet, nydt status som superfood.

HONNINGBÆR Amur Honningbær (sibirisk blåbær) 

Honningbær “Lonicera kamtschatica” også kaldet for majbær, er en spiselig udgave af kaprifolium, rig på B og C vit. Planten blomstrer tidligt på sæsonen, med små let duftende cremefarvede blomster som bliver til søde lækre mørkeblå frugter. Høstes fra sidst i maj. Trives i alm. jord og bliver 90-120 cm høj. Selvbefrugtende, men giver større udbytte hvis de plantes to eller flere sammen. Vi fører to sorter af samme grund 🙂

Ribs

STANZA - RIBS Stanza

Stanza bærer hvert år en overflod af smukke, blanke, højrøde bær. Busken er nem og nøjsom at dyrke og kan gro næsten hvor som helst. Middellange klaser fra tidligt i august. Meget frugtbar og sund. Ribs bør altid beskæres mens der er løv på busken. Ellers vil den bløde kraftigt. Ribs bærer på ældre grene, men bør årligt forynges ved at et par af de ældste grene i midten fjernes. Frugterne indeholder stoffer, der modvirker åreforkalkning. Ribs formodes at stamme oprindeligt fra Norden, hvor den har været dyrket siden middelalderen. Oprindelse Wilhemina-Dorph, Holland 1967. Selvbestøvende.

HVID HOLLANDSK RIBS Hvid Hollandsk

Frugten er hvidgul og har en mere sød, mild og mindre syrlig smag end de røde. Bærrene kan spises direkte fra busken. Også på en desserttallerke ser de flotte ud. Ribs bør altid beskæres mens der er løv på busken. Ellers vil den bløde kraftigt. Fjern et par af de ældste grene i midten af busken. De ældste grene kendes på at de har den mørkeste bark. Grenene skæres af ved grunden. Det kan for eksempel ske i forbindelse med plukning. Så kan man sætte sig på terassen og plukke ribs i ro og mag. God frugtbarhed. Selvbestøvende.

Solbær

Busken bør forynges årligt ved at fjerne omkring 1/3 af grenene. Begynd med de ældste – det er de mørkeste – og de grene, der ligger hen ad jorden. Et veludført foryngelsesarbejde giver store, flotte bær. Store mørke, søde bær.

I den tidlige middelalder blev solbær brugt til at brygge vin og øl af den franske munkeorden Trappistmunkene. De var også kendt for deres aromatiske solbærlikør Cassis.

JOSTABÆR 60 cm stamme Jostabær Solstik

Nem busk på 90-120 cm. Giver store sorte bær, 5-8 kg/busk. Indeholder meget C-vitamin, ca. 1 mg/cc. Ynder en solrig vokseplads. Krydsning solbær x stikkelsbær. Selvbestøvende.

TITANIA Titania

Solbær er det mest vitaminrige bær i haven. Solbær er en rigtig forårsbebuder, der tidligt springer ud med duftende lysegrønne blade. Solbær bærer allerede på årets skud.  Meget sund og frugtbar. Resistent mod meldug.

Aronia “Ared”

Aronia sorter i vores sortiment er Ared, Hugin, Viking og Aron. Dejlige buske til hæk, hegn, solitær og blandede buskadser der kan spises af 🙂

Stikkelsbær

HINNONMÆKI GUL Hinnonmæki gul

Spinkel ca. 1 meter høj overhængende busk. Meget frugtbar, giver små gule, runde og lidt lådne frugter. Modner i august, søde og velsmagende, god til frysning, marmelade m.m. Selvbestøvende, tidligt løvspring, beskæres jan/feb. Grene ældre end 4 år fjernes. Modstandsdygtig over for stikkelsbærdræberen. Kan bruges til grød, kompot, syltning og i kager og tærter. Selvbestøvende.

HINNONMÆKI RØD Hinnonmmæki rød

Røde, lidt lådne stikkelsbær. Meget frugtbar -god til marmelade. Modstandsdygtig. En velplejet stikkelsbækbusk er smuk både i pryd- og nyttehaven. Stikkelsbær springer ud meget tidligt med friskt, lysegrønt løv, men venter med blomstringen til frostrisikoen er minimal. Stikkelsbær er nemt at dyrke og stiller ikke store krav til vækstbetingelserne. De skal forynges årligt ved at bortskære de ældste skud i midten af busken. Beskæres i jan/feb. Kan bruges til grød, kompot, syltning og i kager og tærter. Selvbestøvende.

Brombær med mere

 Rubus nephalensis 

Krybende hindbær fra Himalaya er en bunddækkeplante med store hvide blomster og orange velsmagende bær. Vinterhårdfør og nem at dyrke.

HIMALAYA Oregon Thornless

Store velsmagende bær. Rankerne er to-årige og kan blive flere meter lange. De smukke, sart rosa blomster pryder planten i juni/juli. Brombær trives godt i almindelig havejord på en vokseplads med sol eller halvskygge. Brombær er meget velegnet til espaliering og armeringsnet er meget velegnet til dette formål. Tornet sort, meget hårdfør. Selvbestøvende.

TAYBERRY Tayberry

Orange til mørkerød frugt, ca. 4 cm lang. Dejlig aromatisk smag af skovhindbær. Et oplagt dessertbær. Tornet, med talrige tynde skud. Taybær er nem at dyrke og hårdfør. Planten får lange to-årige ranker lige som brombær og beskæres og bindes op på¨samme vis. Oprindelse Dundee, Skotland 1977

Stk kr 120,-

 Loganbær

Store orange bær. Kan både være med og uden torne. Frisk syrlig smag. Skal vinterdækkes. Loganbær er en krydsning mellem en hindbærsort og en brombærsort. Den opstod tilfældigt  i 1880’erne hos den amerikanske sagfører James Logan i Santa Cruz, Californien. Loganbær er senere blevet anvendt som udgangspunkt for nye krydsninger som Taybær og Boysenbær.

NAVAHO Navaho

Denne brombærsort vokser som en lille busk. Den behøver ingen opbinding. Den får et hav af hvide blomster i April/Maj måned.Den er rigtbærende, og bærerne modner i September måned. De er aromatiske med en syrlig smag. og er meget velegnet til marmelade. Om vinteren skæres de grene væk som har båret i den forgangne sommer, og de nye et års skud får lov til at blive. Det er dem som vil bærer frugt i den kommende sommer.

TRIPLE CROWN Triple Crown

Triple Crown er en nyhed indenfor tornløse brombær. Den får meget store bær. Helt op til 10 til 15 gram pr. bær. Denne sort har fået sit navn på grund af sine 3 fortrin : SMAG – PRODUKTIVITET – SUNHED. Den modner i begyndelsen af august, og har en høstperiode på over 30 dage. Den er yderst hårdfør sammenlignet med andre tornløse brombær, og selv i hårde vintre sker der kun en begrænset tilbagefrysning. Den blomstre med lys rosa blomster i det tidlige forår. Efter høst skal de grene som har bårert frugt skæres helt ned til jorden.

Nemme lækre bærplanter til surbundsbedet

Blåbær – amerikanske sorter. Fantastiske buske til det bugnende surbundsbed. Smukke at se på året rundt. Lang høsttid fra juli til oktober. Velsmagende bær (når de er modnet på planten).Vælg altid mere en én sort af hensyn til bestøvning og bærsætning.

Blue Crop: Meget aromatisk sød syrlig smag, fast saftigt med tynd skræl, store fine fladrunde bær, og meget stort regelmæssigt udbytte hvert år.

Elisabeth: Meget aromatisk sød syrlig smag, fast saftigt med tynd skræl, store fine bær, og meget stort regelmæssigt udbytte hvert år. Plukketid og modningstid fra sen august og tidlig september.

Reka NZ: Meget aromatisk sød syrlig smag, fast saftigt med tynd skræl, store fine fladrunde bær, og meget stort regelmæssigt udbytte hvert år. Plukketid og modningstid fra tidlig sidst juli og begyndelsen af  august.

Hortblue Poppins: Sød aromatisk smag og sprød glansfuldt bærkød. Middel store runde bær og stort regelmæssigt udbytte hvert år. Plukketid og modningstid mellem Reka*og Bluecrop.

Pris uanset sort, og de fleste planter har bær man kan smage på: kr 138,- pr stk

Danske lave blåbær med mørke bær. Den lave stedsegrønne blåbær som kendes fra skove og krat i hele Norden kan købes i potter og med held plantes i surbundsbedet. Der er intet som friske nordiske blåbær – nu kan man ha’ dem til at plukke af til morgenmad og dessert hjemme i haven!

Tyttebær: Plantes på solrigt sted i veldrænet, skovbundsagtig jord, gerne tilblandet en del spagnum. Tyttebær er lave surbundsplanter til forgrunden af surbundsbedet hvor man kan høste på dem både sommer og efterår. Samtidig tilfører de farve i form af hvide klokkeblomster og skinnende røde bær. Planten er stedsegrøn og bliver ca 25 – 35 cm høj og ynder sol og konstant fugtig jord for at udvikle flest bær. Sorter er ‘Koralle’ og ‘Red Pearl’

Tranebær: Plantes på solrig plads i surbundsjord med rigelige mængder af sur jord / nålemuld / rå spagnum, der aldrig må tørre helt ud. Tranebær har små blade, store blomster og bær og danner lange udløberskud så de effektivt dækker jordoverfladen og derved mindsker fordampning og udtørring. Bærrene modner i oktober – november og bærer rigt.

 Sorter er Bergman, Big Pearl, Howes og Stevens.

Tip: Se artiklen af Aiah Noack: “Bugnende og blomstrende surbundsbede” i 2014 maj-nummeret af Haveselskabets blad “Haven”.

Allåkerbær

Rubus x stellarcticus. Allåkerbær. Disse har alle karminrosa blomster i maj – juni. Bærsætning kræver plantning af mindst 2 forskellige sorter. Plantes på solrig plads i fugtig, men veldrænet jord. Sorterne stammer fra bevidst krydsning af rubus arcticus med rubus stellatus. “>
Rubus x stellarcticus Anna’. Lys rødlige, syrlige bær med let smag. Ca. 30 cm.
Rubus x stellarcticus ‘Beata’. Rødlige,velsmagende bær ved midsommertid. Ca. 30 cm.
Rubus x stellarcticus ‘Linda’. Mørkerøde bær med kraftig smag. Ca. 30 cm.
Rubus x stellarcticus ‘Sofia’. Røde, velsmagende bær midsommer. Ca. 30 cm.

 Frugttræer

Gamle æblesorter, nogle på vildstamme:

Filippa, Bodil Neergaard, Rød Kortstilk (Kongelig kortstilk), Gråsten, Rød Pigeon dyrket i økologisk jord og podet på vildstamme.

Skovfoged, Cox Orange selvbestøvende, Belle de Boskoop podet på grundstammer. 

Podning på vildstamme bevirker, at træerne er store men ofte sundere og bliver ældre end ved podning på forædlede stammer. Podning på fprædlede grundstammer bevirker at træerne bliver mindre i væksten ogderfor egnet til at plante tættere sammen og i mindre haver

Æblekvæde 'Leskovacka'

Æblekvæde ‘Leskoaska’

Svagt voksende bredt træ på 3-5 m. Kvæderne er høstklar fra sidst i november. Nemt at dyrke og selvbestøvende. Grundstamme: Kvæde A.

Denne sort har frugter med “æbleform”. Kan også anvendes for som prydtræ. Får store lysrosa til hvide blomster med et eksotisk udseende i april/maj måned. Efter kogning forbliver frugtkødet hvidt.

Pærer

GRÅPÆRE

Gråpærer

Gråpære er en meget fin spisefrugt med store køkkenkvaliteter. Den holder fint formen i kager, på panden, i ovnen, under syltning osv. Den kan tørres og kandiseres. God i gryderetter og braiserede retter – bedst sammen med mørkt kød. Kan også steges og serveres a part, eller koges til vinterrelish sammen med selleri og rosa peber.

Antagelig stammer sorten fra Frankrig, hvor den omtales første gang i 1600-tallets begyndelse. Den kom til Danmark i 1700-tallet. Træet kan blive meget gammelt. Frugten er “pæreformet” og ikke så stor. Kødet er hvidt med et gråliggyldent skær. Det er groft, en smule kornet, men med en meget saftig, sød, fin og stærkt krydret smag.

Høst fra sidst i september, kraftig vækst og flot træform, små skønne frugter i massevis. Grundstamme Kvæde A.

HERREPÆRE

Herrepære

Spisepære der er moden fra midt i oktober. Middelkraftig vækst. Fremmedbestøvning. Grundstamme er Kvæde A.

Herrepære kom til Danmark i 1856, muligvis fra Belgien. Træet danner mange og tynde grene. Først opret vækst, senere bredt og i frugtbæring noget hængende vækst. En sund og let dyrkelig sort, som dog kan angribes af skurv, kræft og monilia. Frugten  er middelstor og af noget forskellig form. Grundfarven er mat græsgrøn senere lidt mere gullig. På solsiden en lidt gråviolet, gulligorange tone.  Frugtkødet er temmelig fast, men bliverr ved modning smeltende og meget saftigt. Smagen er sød og aromatisk. En fin spisepære.

Blommer

QUILLINS REINE CLAUDE Quillins Reine Claude

Sorten stammer fra Frankrig og er sandsynligvis fra Grøn Reine Claude. Qullins er et stort bredt og højt træ som blomstrer sent på sæsonen med store lysrosa blomster. Blommen er stor, rund og lidt uregelmæssig i formen. Farven går fra græsgrøn til en gulliggrøn farve ved modenhed. På solsiden er blommen stærkere gul og den kan have rødlige prikker på huden. Huden er tynd og sart og frugten er meget saftig. Den er sødmefuld med en god aroma og fint afstemt syrlig-sødmefuld balance. En god allround blomme i køkkenet.

Stk. kr 265,-

GRØN REINE CLAUDE Grøn Reine Claude

Kraftig voksende blomme. Dette er en gammel, meget værdsat sort, som sandsynligvis stammer fra Frankrig. Denne blomme, og den gruppe af sorter der hører ind under dette navn, er opkaldt efter Frans 1.’s dronning Claude. Det siges at den allerede i 1400-tallet var kendt i Frankrig. Sorten kom til Danmark i 1795. Træet er kraftigt og solidt. Frugten er middelstor og rund med ureglmæssigheder i formen. Blommens farve går fra blåliggrøn til gulgrøn. Solbeskinnede frugter kan have partier med en rødviolet farve. Kødet er gulgrønt, trådet og meget saftigt, blødt og nærmest smeltende. Blommen er udpræget sødmefuld, meget aromatisk og må regnes som en af vores fornemste spiseblommer. Grøn Reine Claude giver en fantastisk marmelade og en lige så god is, den er skøn i kager og kompot. Den kan syltes og er også velegnet til frugtsalat o.lign.

VICTORIA Victoria

Victoria er af engelsk oprindelse og man mener sorten er fremkommet tilfældigt i en have i Sussex, England ca. 1840. Victoria er en svagtvoksende og kortlevende sort. Unge træer vokser meget hurtigt til og når træet bliver ældre og rigere på frugter aftager væksten. Træet er lavt, bredt og hængende. Blommen er stor til meget stor og har en velformet ensartet rund-oval form. Selve grundfarven er grålig bleggul med en varm orange tone. Under blommens tynde hud er kødet gyldengult til hvidgult, blødt og moderat saftigt. Victoria har en behagelig aroma og en diskret syrlig-sødmefuld smag. Victoria er en fortrinlig husholdningsblomme. Den er god at sylte, giver en fin marmelade og en meget smuk saft. Kan også bruges i kager m.v.

MAGDA JENSEN Magda Jensen

Blomstrer med hvide blomster før løvspring april-maj og kan derfor skades af frost. Vokser bedst i sol og trives i alle jordtyper. Frugten er middelstor, rød og saftig. God til hegn. Kan bestøves af vild mirabel og alle storfrugtede mirabeller.

Spiselige slyngplanter

MINI-KIWI

Kraftigt voksende slyngplante. Små hvide blomstrer i juni – juli.Sætter meget s store frugter allerede 2-3 år. Frugten modner i september-oktober. Trives bedst i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Er fuldt hårdfør -20 grader. De fleste sorter kræver hunplanter og en hanplante til bestøvning. Enkelte sorter er selvbestøvende

 Mini-kiwi ACTINIDIA ARGUTA ‘TAGE’ HANPLANTE

Kraftig slyngplante. Blomstrer fra juni – juli måned. Små hvide blomster,der bestøver andre sorter stikkelsbærkivi Trives bedst i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Til pergolaer og drivhuset. Er fuldt hårdfør.

Mini-kiwi ACTINIDIA ARGUTA ‘JUMBO’ hunplante

Kraftigt voksende slyngplante. Små hvide blomstrer i juni – juli.Sætter meget store frugter allerede efter 2-3 år. Frugten modner i september-oktober. Trives bedst i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Er fuldt hårdfør -20 grader. Kræver en hanplante til bestøvning.

ACTINIDIA ARGUTA 'KENS RED' Mini-kiwi ACTINIDIA ARGUTA ‘KENS RED’ hunplante

5-6 m stor klatreplante. Blomstrer fra juni-juli måned. Små hvide blomster. 2-3 cm store frugter med rødt frugtkød som modner i september-oktober måned. Sorten er en hunplante. Trives i sol/halvskygge. Vokser i god næringsrig havejord. Kraftigtvoksende, slyngende og middel hårdfør klatreplante.

Stk kr 170,-

ACTINIDIA ARGUTA 'KOKUWA' Mini-kiwi ACTINIDIA ARGUTA ‘KOKUWA’ selvbestøvende

Kraftigt voksende slyngplante. Små hvide blomstrer i juni – juli.Sætter frugt allerede 2-3 år. Frugten modner i september-oktober. Trives bedst i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Er fuldt hårdfør -20 grader.

Stk kr 170,-

ACTINIDIA ARGUTA 'TAGE' HANPLANTE Mini-kiwi ACTINIDIA ARGUTA ‘TINA’ HUNPLANTE

Kraftigt voksende slyngplante. Små hvide blomstrer i juni – juli.Sætter meget s store frugter allerede 2-3 år. Frugten modner i september-oktober. Trives bedst i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Er fuldt hårdfør -20 grader. Kræver en hanplante til bestøvning.

ACTINIDIA CHINENSIS 'SOLISSIMO' Mini-kiwi ACTINIDIA CHINENSIS ‘SOLISSIMO’ selvbestøvende

2-4 m høj klatreplante. Blomstrer fra juni-juli måned. Store gule blomster. 3-5 cm store grøngule frugter, som modner i september måned. Er selvbestøvende. Trives i sol/halvskygge. Vokser i god næringsrig havejord. Kraftigtvoksende, slyngende og middel hårdfør klatreplante.

ACTINIDIA ARGUTA Issai (Stikkelsbærkiwi)

Frugten er 2-3 cm og smager som KIWI.Den er moden fra midt september. Ynder en solrig vokseplads. Meget frugtbar slyngplante, der er kraftigvoksende.

Sydfrugter

RED HEAVEN Fersken ‘Red Heaven’

Stor, rund og saftig frugt. God til drivhus. Navnet fersken kommer sandsynligvis fra det tyske navn, Pfirsich. Det hænger nok igen sammen med det latinske navn, persica, som frugten har fået, fordi romerne fejlagtigt troede, at frugten stammer fra Persien (Iran). Skal holdes overdækket imod dug og regn til begyndelsen af maj på grund af risiko for svamp i frugtanlægget. Selvbestøvende. Grundstamme St. Julien

Stk kr 265,-

FROST Fersken Frost

Stor, rødorange, gulkødet frugt. Hårdfør og sund. Modstandsdygtig over for blæresyge. Velegnet til espalier.  Ferskner bør først og fremmest nydes friske. Friske frugter med fast frugtkød er også fortræffelige i frugtsalat eller som sundt sukker på havregryn og andre morgenmadsprodukter. Skindet på ferskner fjernes ved at overhælde frugten med kogende vand. Det får skindet til at trække sig sammen og derved er det lettere at “flå” frugten. Ferksner er som skabt til hindbær, men også jordbær, melon, brombær og ribs. Frugten har et rimeligt indhold af C-vitamin (10 mg pr. 100 g), A-vitamin, E-vitamin, B1- og B2-vitamin samt et højt indhold af fosfor, jern, kalium og kalcium. Selvbestøvende.

Stk kr 265,-

MANDEL Sødmandel

Masser af søde mandler fra midt november. Nem at dyrke. Smukke rosa blomster før løvspring. Velegnet til sydmur og gårdhave.

Andre produkter

Havegødning fremstillet af økologisk lupin, 8 kg sæk

Havegødning fremstillet af økologisk hønsemøg 50 l

Økologisk pottejord 35 l

Planteskolejord med naturgødning 80 l

Surbundsjord med naturgødning 80 l

Flis fra egen nåleskov (tag poser, spande eller trailer med)

Nålemuld fra egen skov (tag poser, spande eller trailer med)

Fiberdug

Ukrudtsmåtte

ØkoJord og gødning salg – Se PDF

Vi kan også tilbyde dansk økologisk gødning og jord til prikling, der kommer fra firmaet Farmergødning og sælges ikke pr post (det er simpelthen for dyrt!)

Andre specialiteter:

Rhodiola – rosenrod

Sedum – Skt hans urt, flere sorter

Allium nutans x senescens

Allium senescens x nutans

Stachys affinis – kinaskok/ knoldgaltetand

Takkeklap (pignut, groundnut) Bunias orientalis

Oka

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.