Velkommen til Naturplanteskolens forårs arrangementer

 

IMG_2196  IMG_2193

Earth Day på Naturplanteskolen: Plant et træ og så et frø. Onsdag d. 22 april kl 15 – 18

Vi fejrer Moder Jord med sang, frø, plantning af træer og bålhygge. En ny pergola af rafter fra vores skov skal bl.a. tilplantes med vinterhårdføre kiwi og andre slyngplanter. Et arrangement for små og store.

Helt konkret skal en nybygget pavillon af rafter fra Naturplanteskolens egen skov beplantes med kiwi og andre spiselige slyngplanter, træer og buske. Til børnene er der en mini workshop om at så frø og dele dejlige duftende spiselige planter så der bliver flere.

Der er også mulighed for at købe spiselige planter med hjem og få nogle råd med om spiselige haver, skovhaver mv.

Kaffe, te og pandekager over bål.

Pris: Gratis. Tilmelding ikke nødvendig.

Earth day er ikke et nyt fænomen. Earth day fejrer nemlig 45 års jubilæum i år.

Hvorfor Earth Day (Jordens dag)? Dagen markerer Jorden, som vi på godt og ondt alle er afhængige af: Hendes indre syder og bobler. Hendes tynde hårde skal bebos af milliarder af mennesker, dyr, fugle, fisk, kryb – og ikke mindst alle de grønne urter, træer og buske. Det meste (70%) af hendes overflade er dog vandspejl, deraf navnet Den Blå Planet. Alt dette ved vi jo godt. Men husker vi det? Anerkender vi det nok i det daglige? På Earth Day fejres sam-eksistensen. Samhørigheden mellem dem med ben og dem uden. Dem der svirrer, flyver, svømmer, løber og snor sig og dem der bruger hjælpemidler til samme bevægelser. På Naturplanteskolen benyttes lejligheden til også at hylde forårets vækst og naturens diversitet.

Adressen er Stærkendevej 177, 2640 Hedehusene. Se mere på Naturplanteskolen.dk

Onsdag d. 22 april er også medlemsdag med 20% rabat til medlemmer af Naturplanteskolens venner 🙂

IMG_0816  DSC09008

Workshop om LAND-center og inspiration til at komme igang med diplom – med Cathrine Dolleris og Naturplanteskolen søndag d. 26. april kl 10 – 16

Cat introducerer diplom kursus mulighederne. Vi snakker om emner og muligheder for samarbejde. Aiah fortæller om Naturplanteskolens kommende skovhave / andelsfrugthave og LAND center akkreditering. Vi prøver sammen at “connect the dots”, til gavn for naturen, jorden, menneskene, ressourcerne og ikke mindst deltagerne.

Naturplanteskolens skovhave design kan ses her:

Skovhave NPS situationsplan 1-500_A3

Medbring ret til en person til fælles deling. Kaffe, te og måske hjemmetappet birkesaft serveres.

Primært for kursister med permakultur certifikat. Tilmelding nødvendig til info@naturplanteskolen.dk

Workshop om permagrøntsager fredag d. 8. maj og fredag d. 26. maj kl 16 – 17

Aiah Noack gennemgår flerårige spiselige planter (stauder) og deres egenskaber i skovhaver, spiselige blomsterbede og som mad. Workshoppen er baseret på Stephen Barstows nye bog “Around the World in 80 Plants” om 80 skønne flerårige spiselige planter, der passer til vores klima.

Workshoppen koster kr 300 inkl. Stephen Barstows bog (værdi kr 200).

Max 8 deltagere. Tilmelding nødvendig til info@naturplanteskolen.dk

Mød Naturplanteskolen på Kunst og forårsmesse / Birkegårdens Haver lørdag d. 9. og søndag d. 10. april kl 9 – 17

Vi udstiller og sælger planter på messen og glæder os til at få en god weekend i selskab med mange haveinteresserede.

Se mere på http://www.birkegaardens-haver.dk/arrangementer/foraarsmesse/

Skovhave design weekend lørdag d. 20. og søndag d. 21. juni kl 10 – 20 /Kl 9 – 15 med Cathrine Dolleris og Aiah Noack (tidligere annonceret som 18 og 19 april)

For dig der vil lære om og bruge skovhave konceptet. Vi tager hul på detaljerne i skovhave designs og bruger Naturplanteskolens 1,5 ha “baghave” som model for en ny varietet skovhave.

Skovhavedesign weekenden i juni følges op af en weekend i efteråret, hvor vi med udgangspunkt i opgaver fra design weekenden inddrager permakulturens zone værktøj i kommunikation, lokal forankring og designs af nye etaper af skovhaven på Naturplanteskolen). Dato fastsættes senere.

Priser og faciliteter: Kr. 1500 / 1200 kr. (For lavindkomst deltagere 1100 / 900 kr) for medlemmer hhv ikke medlemmer. Prisen inkluderer fuld økologisk kost og overnatning i medbragt telt. Bål og skovture i området er muligt.

Få rabat for tilmelding til skovhavekursets 4 dage (2 i foråret og 2 i efteråret) ved samlet tilmelding.

Tilmelding nødvendig. Skriv til info@naturplanteskolen.dk

Afholdte arrangementer i 2015

IMG_3350  IMG_3353

Naturplanteskolens Grand Opening d. 28. marts

Naturplanteskolen blev akkrediteret som LAND center og åbnede porten til en ny sæson med masser af gavmilde, bæredygtige haver med flerårige “prydsager”, spiselige blomster og inspiration til selvforsyning.

Vi hyggede os med bål, pandekager og praktiske workshops om spiselige haveplanter, jordforbedring og bæredygtig havedyrkning i børnehøjde.

 

GF og vilde vintersalater lørdag d. 21. marts.

Tag forskud på foråret på Naturplanteskolen! Søndag d. 22 februar Årets første birkesaft – tap den selv! Tid til Frø! Staude-deling! 15 personer deltog med stor entusiasme.

Highlights fra 2014

WP_20140412_047 WP_20140412_040 Crambe_maritima Aronia Ared

Lørdag d. 15. november Jord, jordforbedring og kompostering. Kom og lær, hvordan du finder ud af, hvad din jord har brug for, og hvordan du kan give den det. Vi kigger på forskellige jordtyper og måler jordens næringsindhold, vi laver kompost og vores egen naturgødning.

Efterårsdeling af stauder. Lær hvordan du deler dine stauder, så du får endnu mere glæde af dem. Det er hands-on læring – tag evt. dine egne stauder med.

Mandag d. 3. november Michael Jensen holder foredrag om livsstilsygdomme

Bliv sundere med spiseligt ukrudt. Michael Jensen fortæller om, hvordan man kan få en bedre livstil ved at bruge den viden naturfolk har om spiseligt ukrudt, frem for at basere sin kost 100% på supermarkedernes industrifremstillede og næringsfattige fødevarer.

Lørdag d. 11. oktober Plant et spiseligt blomsterbed. Kollektivet Kæphøj i Roskilde tilplanter et stort bed med spiselige prydplanter med hjælp fra Naturplanteskolen, som også fortæller om de enkelte planter. Derefter åbner Naturplanteskolens plantebod.

 IMG_1399 IMG_1402 IMG_1418 IMG_1419 IMG_1421 IMG_1424

Lørdag d. 4. oktober

Fermenteringsworkshop med Søren Holt. Kom og lær at lagre dine frugter og grøntsager vha. naturligt forekommende mælkesyrebakterier. Tag et stort sylteglas med, nogle grøntsager eller frugter, et skærebrædt og en kniv, og så er du klar at starte din nye kultur. Tak for en skøn workshop til alle deltagere og vores super-underviser Søren Holt 🙂

Valbyparkens 75 års jubilæum og rosenkåring søndag d. 3. august kl 11 – 16. Vi har plantebod i nærheden af permahaven og giver gode råd om permagrøntsager og sælger spændende planter fra planteskolen http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/parker/valby/valbyparken/rosenkaaring

Naturplanteskolens festivalkasser kan nydes på Strøm festivalen fredag d. 15. august http://www.stromcph.dk

IMG_0883 10419984_10152597950825860_4258356436245532915_n-2 IMG_0890 IMG_0903

Grennessminde Økologisk Høstmarked lørdag d. 30. august kl 10 – 13 stiller planteskolens medlemmer op som assistenter for de tre kendte kokke der skal dyste om at komponere verdens første og lækreste Fantasilat(R). Høstmarkedet er åbent fra kl 10 til 16 og har boder, selvpluk, aktiviteter for børn og voksne. Eventen foregår på Snubbekorsvej 18, 2630 Taastrup http://www.gminde.dk

Glostrup Børnekulturfestival holder vi børneworkshop med bål og vilde planter torsdag d. 4 september kl 10 – 14.30

Søndag d. 13. Juli var Naturplanteskolen på banen på Restaurant 56 grader i København med planter og råd til restaurantens nye kålgård, hvor der skal være både glaskål, palmekål, strandkål og frlerårig Daubenton kål. Arrangementet foregik i samarbejde med Bioark, der rådgiver om bæredygtige og miljøvenlige miljøer i byen.

På Roskilde festivalen deltog Naturplanteskolen med 15 pallekaseer, 3 baljer og 4 gamle dæk – alle beplantet med usædvanlige spiselige planter. Kasserne stod ved H&Ms containerby, og er blevet meget rost :-).

Københavns Botanisk Haves Dag d. 1. juni kl 11 – 17
Naturplanteskolen deltog med en stand med et udvalg af skønne, sjove og usædvanlige spiselige planter.

Naturplanteskolen på Ledreborg Livsstilsmesse fra 29 maj til 1 juni.

Vinter workshops om formering og frø

IMG_1700 IMG_1701 IMG_1702 IMG_1703 IMG_1704 IMG_1705 IMG_1706 IMG_1707 IMG_1708 IMG_1709 IMG_1710 IMG_1711 IMG_1712 IMG_1713
Print Friendly, PDF & Email