Vores sortiment

Naturplanteskolens sortiment består af spiselige planter dyrket i potter. Det vil sige, at de kan plantes i haven næsten hele året, undtaget når jorden er frosset og midt i sommerens varme, hvis man ikke kan vande i den første periode efter plantningen.

Ideen er at alle vores planter kan spises og at de er dyrket med naturlige metoder. De fleste planter dyrker vi selv ved håndkraft på planteskolen. Andre er købt ind fra leverandører som vi har tillid til og som bor lokalt, altså på Sjælland hvis det er muligt.
Sortimentet kan opdeles i
  • spiselige stauder (somme tider kaldt flerårige grøntsager)
  • bærbuske
  • frugttræer
  • samt én- og toårige spiselige planter
Vi fører ca 400 forskellige spiselige planter, der kan bruges i haven til
  • spiselige blomsterbede (dejlige at plukke salaten fra, smukke at se på og nemme at passe)
  • flerårige køkkenhaver (høst grøntsager næsten hele året med lille pasning og stort udbytte)
  • surbundsbede (høst lækre bær fra juni til november og nyd de frodige buske og flotte efterårsfarver)
  • skovhaver (bliv delvist selvforsynende med nødder, frugt og bær (selv i en lille have), der samtidig giver læ, og tiltrækker mere fugle- og dyreliv)
  • naturhække og -hegn der giver bær og nødder til dyr, fugle og mennesker, dejligt læ og nem pasning
 Desuden har vi et sortiment af planter der forbedrer jorden ved at tilføre mere næring
  • kvælstofopsamlende planter
  • mineral akkumulerende planter.

Hvis du ønsker at handle i Naturplanteskolens netbutik, vil du måske læse vores handelsbetingelser først.


Print Friendly, PDF & Email