Velkommen til Naturplanteskolens kurser og workshops

Som du ser herunder holder vi ofte kurser og workshops på Naturplanteskolen og andre steder. Vi håber, der er noget du kan li’ og vil være glade for at byde dig velkommen til vores arrangementer.

Nogle gange er det med kort varsel, vi slår en workshop eller en have-crawl op, så check os ud her på siden, på vores Facebook side, Twitter eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du 3 – 4 gange om året bliver opdateret pr. email.

Du er også velkommen til at foreslå emner indenfor bæredygtige haver og plantedyrkning, som ikke er på programmet endnu. Kontakt os på spisdinhave@naturplanteskolen.dk

Naturplanteskolen er en non-profit organisation og støtteforening, der ser det som sin fornemste opgave at inspirere, dygtiggøre og uddanne vores omverden, kunder, frivillige – og os selv i mere bæredygtige og mere spiselige haver. Vi formidler spiselige planter med viden og kundskaber om at dyrke dem og om at få haven til at trives og gro til gavn for mennesker og natur. Vi er et LAND center som er dybt inspireret af etik og principper i permakultur og dvs omsorg, økologi og ressourcebevidsthed.

Print Friendly, PDF & Email