Indretning af haven

DSC02986

Scroll ned og find mange tips, idéer og gode råd om indretningen og omstillingen til din naturvenlige gavmilde have

ELEMENTER I DEN GAVMILDE HAVE

Vandet i haven

Vand i haven skal her ikke kun forståes som en rislende bæk drevet af en el-motor, eller en havedam med cement i bunden for at vandet ikke løber ud.

‘Vandet i haven’ er også, hvor vandhanerne i haven befinder sig; hvor langt omkring vandslangen kan nå og hvor vandkanderne står. ‘Vandet i haven’ er også hvor regnvandet kan løbe hen i tilfælde af skybrud, mens regnvandet preller af flisepladserne og den tørre græsplæne, og derfor søger at forfølge sin naturlige bevægelsesform ad lavestliggende render og til lavest liggende flader, hvor det kan samle sig til en lille sø og langsomt sive ned.

Vandhanernes pladsering har stor betydning for den daglige arbejdsgang i den gavmilde have, der byder på både pryd, nytte og leg. Skal udbyttet i nyttehaven blive stort, skal der næsten med sikkerhed vandes både ved etableringen, altså såning og plantning, og i tørre perioder i løbet af dyrkningssæsonen. Skal blomsterkrukkerne se pæne ud er vanding ligeledes påkrævet næsten dagligt i varme perioder.

Vandslangen skal være af en beskaffenhed (læs: kvalitet) og længde, så den virker som en hjælp, ikke et evigt onde. Der må gerne være smarte sammenkoblinger, så man kan bruge den lange slange flere steder uden at skulle helt tilbage til vandhanen hver gang.

Regnbede og regnvandsrender i havens terræn er noget, vi kun har snuset til endnu, og som der vil blive meget mere af i de kommende mange haveår. Regnskyllene vil minde os om at rykke på disse naturnære initiativer.

Nærhed, nemhed og kredsløb …

Nærhed, nemhed og kredsløb i naturen er værdier, som vore forfædre lige siden istidens ophør – for tusinder af år siden – har været optaget af. Disse værdier trickede overlevelsesprocenten for disse folk, der kom før os. Derfor opfattede man naturen som et udtryk for det guddommelige, og tilbad den i mange udformninger. I dag er ‘nærhed, nemhed og kredsløb’ i kombination vendt tilbage til os, bl.a. i form af to pionerer fra Tasmanien, Bill Mollison and David Holmgren, som i 1970’erne blev fadderne bag permakulturens udbredelse. Læs mere om dette begreb på wikipedia, samt søg efter permakultur hjemmesider, hvilke der er mange af :-). Kernen er

  • 1. Pas på jorden: Alle livsformer og systemer har ret til at leve og formere sig. Uden en sund jord kan menneskene ikke trives.
  • 2. Pas på menneskene. Menenneskene skal have adgang til jorden og dens ressourcer for at leve.
  • 3. Del overskuddet. Sunde naturlige systemer bruger output fra hvert element til at  nære andre. Vi mennesker kan gøre det samme. Ved at regulere vore behov, kan vi sætte ressourcer af til at fremme de to første principper.

Nemheden er at være kreativ med jordnære løsninger på enhver forhindring og udfordring. Derfor bruger permakulturen zoner til at indrette haven med. Disse zoner er usynlige grænser for den intensive have (zone 0 og 1), mere ekstensive (zone 2, 3 og 4) til den helt naturstyrede zone af haven (zone 5). Nemheden er også hjælpemidler, som ikke skader naturens kredsløb, men hjælper os til at dyrke haven tidligere om foråret, udrydde kvikkens rødder i den kommende skovhave, høste mere kål og flere jordbær. Men nemheden er også at give slip på kontrollen over haven og lade den blive en læremester og inspirator, som vi indgår et samarbejde med, vel vidende at naturen alligevel vil tage over, når vi ophører med at bruge jorden til vores formål.

Nærheden er naturligvis dét at være til stede, så vi stresser af og nyder at være i havens miljø og frodighed. Det er at prøve at forstå kredsløbet og det evige ‘brug og genbrug’ af alle ressourcer, som naturens elementer, dyr og planter er mestre i.

 

 Hjemmebrygget plantegødning

Det stinker – og et er et godt tegn! Lugten betyder at forrådnelsesprocessen er godt i gang, og inden længe er den hjemmebryggede plantegødning klar til brug.

Typisk tager flydende hjemmebryg 3-4 uger om at blive klart. At væsken ophører med at lugte er tegn på at den er færdig.

Imens den brygger, røres der dagligt i spanden.

Opstarten til hjemmebrygget plantegødning er at klippe blade og skud af grøngødningsplanter som brændenælde, skvalderkål, lægekulsukker m.fl.

Typisk bliver det flydende hjemmebryg 10-12 gange så stærk, som planterne kan tåle, så det skal opblandes rigeligt med vand. Det er en god ide at si ekstraktet inden det kommes i vandkanden og vandes ud, rundt om planterne. ”Snasket” er godt til kompostbunken J

 

Brug surbundsbedet til bærdyrkning

I mit surbundsbed høster jeg bær i 3 måneder om året. Foruden at have det flotte rhododendron blomster at se på i maj og juni, udnytter jeg mit bed til vilde og højbuskede blåbærbuske, til tranebær og tyttebær. Samt  til surbundselskende snapseurter som tormentil (blodrod).

Det er nemt og enkelt at dyrke blåbær og rhododendron sammen. Men man skal huske at hver busk skal have god plads, passende gødning og under ingen omstændigheder må tørre ud.

Resultatet er et stedsegrønt bed i haven, med flotte efterårsfarver og stor høstglæde i efterårsmånederne fra august og frem.

 

Vinterfodring af fugle

Min største vinterfornøjelse i haven er at se fuglene spise sig mætte og varme i vinterens kulde. Fedtplader af god kvalitet, æbler og pærer samt peanuts står menuen dagligt på i fuglenes vinter restaurant. Der kommer besøg af musvitter, blåmejser, solsorte i mange-tal, spætter, duer og rødhals.

 

Drivhuset – forlængelse af sæsonen for planter og mennesker

Hvor stor glæden bliver at hobbydrivhuset afhænger af størrelse, højde, robusthed, beliggenhed, beplantning og pasning/vedligeholdelse.

For nogle er det et ideelt drive-hus. For andre er det et driv-hus med mange planter og store haveglæder. Står man for at vælge et drivhus for første gang er der forskellige forhold, som skal overvejes.

Et billigt drivhus er typisk svagere i konstruktionen og lavere i højden. Det giver nogle ulemper i det daglige, som ubekvem arbejdshøjde, lille indgangsdør og for høj varme midt på sæsonen både nat og dag.

For lidt flere penge får man et hus af stærkere konstruktion, mere rummelighed og bedre arbejdshøjde og -adgang, og dermed også med bedre plads og udluftning. Selv tomatplanter kan få hedeslag i et overophedet drivhus (altså manglende udluftning/nedkøling/vanding/plads), og så er tomatsæsonen afblæst for det år L.

De nye plastpose-drivhuse er billige i indkøb, men lider af overophedningsfare og af for høj luftfugtighed, som igen kan give dyrkningsproblemer og evt. udfald.

Et solidt hobbydrivhus på min 8 m2 og med to meter eller mere til loftet er mest driftsikkert. 10-18m2 under glas eller kanalplader er endnu bedre!

To ventilationsvinduer er minimum i et velfungerende drivhus. Et i hver side, og med automatisk styring i forhold til temperaturen giver fleksibilitet i dagligdagen.

Et topisoleret hobbydrivhus med polyethylen plader og dobbeltglas kan give sæsonforlængelse både forår og efterår, så der kun er hvilepause i december og januar. Også fundamentet har betydning for isoleringsgraden og dermed sæsonen i hobbydrivhuset. Tilmed kan bunden af drivhuset udgraves og forberedes, så der kan tilføres naturgødning om efteråret hvilket vil opvarme drivhusets gulve nedefra i forårsperioden, som et led i den biologiske nedbrydning af naturgødningen. Opvarmningen er ideel for at få godt gang i planterødderne af de udsåede tidlige radisser, pluksalater, tomat og agurkeplanter mv.

Indgangsdøren kan med fordel være skydedøre, så der er god plads til havemanden/kvinden, trillebøren, havemøblerne, haveslangen mv. Vælger man en stalddør kan den endog låses.

 

Egen frøavl

Mange af køkkenhavens afgrøder tåler ikke eller kun lidt frost. Men frøene, hvis vi høster dem, tåler kraftig frost.

Skal frø være holdbare i flere år, altså bevare spiredygtigheden, skal de høstes, tørres og opbevares under gunstige forhold.

En anden fordel ved egen frøavl er at man kender generne af sine afgrøder og dermed kan forvente at få mere af samme gode kvalitet næste sæson.

Og så er der jo også økonomien J

 

Planteforædling til husbehov

Erfaring med frøavl er begyndelsen på at tage næste skridt, altså at selektere og udvælge plantegener der er sundere, smukkere, mere smagsfulde, tidligere, og hvad man ellers kan have af ønsker for sine ynglingsafgrøder. Kan man sætte te ord på sine udvælgelses- og selektionskriterier kan man også begynde at forædle sine afgrøder, med overførsel af pollen fra den ene blomst til den anden.

Tang som havegødning

Opskyllet tang findes på næsten alle danske strande. I gamle dage var det en skattet ressource til den lille landmand og til havens gødning og hønsegården.

Som gødning skal den komposteres i et år sammen med andet haveaffald for at blive nedbrudt og vasket fri for salte.

I hønsegården er en bunke frisk opskyllet tang at betragte om et festmåltid for en flok høns. Især de springende tanglopper og andre smådyr er proteinkilder, som hønsene ellers måske får for lidt af. Men de kan hygge sig med at sprætte i tangen i dagevis for at finde noget at spise! Endelig bliver tangen i en blanding med hønsemøget fra hønsegården og hønsehuset er det rene sprængstof af mineraler og gødningsstoffer til alverdens bede og køkkenhaver. I køkkenhaven har det især berettigelse i bede med næringselskende afgrøder som jordbær, kål og rodfrugter.

 Regnormene er havens helte!

Hver regnorm kan bearbejde 4,5 kg havejord på en sæson. De kan blive over 4 år gamle, men i haverne bliver de oftest kun 2 år.

At man kan få to regnorme ud af at hugge dem over med en spade er en skrøne. Deres aktivitet og virke bliver i stedet sat i stå i månedsvis, hvis de da ikke lider en langsom og uværdig død.

Regnormene gør det, som nutidens fræsere og landbrugsmaskiner gør: de løsner jorden og gør den nem at arbejde i.

Men de gør mere end maskinerne kan: Regnormene spiser haveaffald som blade, grene, frugt mv som ligger på jordoverfladen. De hiver de gode sager ned i jorden og gumler løs indtil de udskiller de som humus. Humus er planternes bedste brændstof, så har havejorden mange regnorme er du en glad haveejer med sunde planter, buske og træer.

Sammen med regnormene beboes vores havejord af myriader af mikroorganismer, skolopender, bænkebidere og andre små væsener som gør det nemt for os at være haveejere.

 

Farvel til ukrudstmidlerne

Round up, andre ukrudtsmidler, kunstgødning og fræsning er regnormenes værste fjender. Bruger du disse midler og metoder forvolder du ikke blot regnormenes og mikroorganismer e men også havens vilde fugle megen skade. Fuglene spiser af småinsekterne, og er de syge af kemikalier, bliver fuglene også syge. En rigtig dårlig cocktail i haven. I stedet er de lidt mindre friserede, mere mangfoldige, mere naturlige og giftfrie haver at foretrække hvis man vil være ven med haven og havelivet.

Ryd op i udhuset og gemmerne og tag alle bøtter og pakninger med ukrudtsmidler, insektgifte, fliserens, algebekæmpelse mv med på genbrugspladsen til destruktion. Bliv ven med din have!

 

Ukrudtets ubetingede berettigelse: Bi-blomster og –bestøvning

De allertidligste ukrudtsplanter er tit og ofte den eneste fødekilde for bierne. Dvs. de gule mælkebøtter, de blå ærenpris og de hvide tusindfryd. Fjerner vi bevidst de tidligste ukrudtsplanter i et fanatisk hysteri af kontrol over den tidlige forårshave, gør vi bierne uret. Bierne har levet af kunstig sukker i bistaderne hele vinteren og trænger til den langt mere nærende nektar fra forårsblomsterne. Når de har bestyrket sig med ukrudtets nektar, har de fået kræfter til at bestøve vores frugttræer som kirsebær, æble, blomme og pære.

Senere kan vi også glæde os over honning fra vilde blomster. Så at lade det tidlige ukrudt blomstre er en win-win situation for alle parter.

Når ukrudtet skal sætte frø kan man gå amok med hakken, men ikke før. Eller også kan man nøjes med at plukke mælkebøtternes frøhoveder af, høste bladene til salatskålen, og rødderne til en dejlig urtete, der for resten er god til at rense leveren med.

Husk at være grundig med at få rødderne af skvalderkål og brændenælder med op. Der kan være flere meter af bleggule og gyldne seje rødder, der skal lempes op uden at knække dem. Kun uden rødder og stumper i jorden kan du sikre dig at dine bede bliver fulde af de afgrøder du ønsker og ikke af ukrudtsplanterne. Levn kun skvalderkål og brændenælder plads i områder du ikke ønsker at udnytte, for deres vækstkraft er enorm og vinteren har været mild, så de er langt fremme med væksten i år og det er nu man skal sætte ind.

 

Dyrk haver i fællesskab

De korte vinterdage og lange vinteraftener kommer til gavn og glæde ved at planlægge sommerens frodige nytte- og fælleshaver. Der skal slås streger og måles op. Noter om sidste års sædskifte skal findes frem og planen forskydes med at år, så man forebygger frem for at skulle helbrede den vigtige jord, der giver grobund for plantesundheden og vækstniveauet, og dermed høstudbyttet.

Se .landsharing.dk og deljorden.dk for konkrete tilbud om ledig jord eller ledige negle, der ønsker jord under sig J

 

Kompost med husholdnings- og havefald

Hver dag bidrager husholdningens grønne affald til sund, gratis havegødning til den efterfølgende sæson. Flere hundrede gram grøn rå madaffald ryger dagligt i kompostspanden under køkkenvasken, fx æbleskræller, avokadoskrald, visne buketter, de groveste porreblade osv. osv.. Fra haven kommer hæk- og græsafklip, visne staudegrene, nedfaldt løv mv. Helst skal det ligge lav-vist, så luft/vand andelen er tilpas for nedbrydningsorganismerne.

I løbet af et år i en god kompostbeholder er de reduceret til ca. 10% men samtidig er komposten ca. 10 gange så stærk. Alt det gode plantemateriale er nedbrudt af naturens mikroorganismer og småorme. Det er havens ultimative venner!!!

 

 Sædskifte for afgrøderne

Forebyggelse af problemer! Højere udbytte! Sundere planter og rodsystemer! Det er hovedgrundene til al den snak der er om sædskifte. Man skifter sæden, altså udsæden, dvs. frø og knolde, er et gammelt landmandsudtryk, som vi har adopteret og nu bruger også i havebruget.

 

De vigtigste plantefamilier i køkkenhaven

 

Skovhaver

Print Friendly