Medlems- & forårsfest 2017

Hvornår:
18. marts 2017 kl. 14:00 – 19. marts 2017 kl. 2:00
2017-03-18T14:00:00+01:00
2017-03-19T02:00:00+01:00
Hvor:
Naturplanteskolen
Stærkendevej 177
2640 Hedehusene
Danmark
Billetter:
Past Event
kr300.00 DKK Medlemskab & 1 billet
Medlemskab af Naturplanteskolens Venner samt 1 billet til forårsfest
Past Event
kr400.00 DKK Medlemskab & 2 billetter
Medlemskab af Naturplanteskolens Venner samt 2 billetter til forårsfest
Kontakt:
Aiah Noack
2095 2444
Medlems- & forårsfest 2017 @ Naturplanteskolen | Hedehusene | Danmark

Forårsfest og inspirationsmøde:

Festen er for alle medlemmer af Naturplanteskolen og foregår lørdag d.18.marts fra kl. 14 til ud på de små timer.

Forny dit medlemskab, vær med i udviklingen af Vennernes aktiviteter og deltag i festen, hvor vi sammen skaber grobund for de nye tiltag.

Program for dagen:
Kl. 14: Festdagen starter kaffe og kage samt workshop / inspirationsmøde.
Kl. 16: Vi laver mad i fællesskab.
Kl. 18: Festligt samvær med spisning, underholdning, dans og musik.

OBS: Arrangementet er planlagt for voksne, men hvis du har meget brug for at tage barn/børn med, så skriv til os på forhånd på vennerne@naturplanteskolen.dk, så vi kan aftale dette konkret.

På inspirationsmødet præsenterer vi Andelsfrugthaven og åbner for salg af andelsbeviser. Andelsbevishavere får tilbudt masser af læring og blive en del af et netværk af haveentusiaster, der sammen passer og er inviteret til at udvikle Andelsfrugthaven.

Vi har bl.a. tanker om følgende grupper til netværk, havearbejde og læring i forbindelse med Andelsfrugthavens udvikling:

  • Lugekoner og/eller grøftegravere (farmerfitness)” – der hjælper til generelt hvor der er behov
  • Gødnings- og kompostnørder” – der sørger for at oparbejde jorden og dermed udbytterne.
  • Madhold (-klub) og smagspanel” – der laver mad til os alle sammen på fastlagte hyggedage, udvikler / afprøver opskrifter og smager på alle de nye grøntsager, bær mm.
  • Skiltemagere og frøfolk” – der er optaget af at holde styr på navne og frø og skiltning.
  • Svampedyrkere” – der nørder svampe i de mørke kroge i haven.
  • Goddag-team” (til nye medlemmer og frivillige) – der er venligboerne på Naturplanteskolen.
  • Planteelskere” – der sår, planter, potter, beskærer og høster.

Vi fortæller også om foreningens arbejde og modtager gerne forslag og ideer til den kommende sæson. Hvis en eller flere har lyst til at gå ind i vores bestyrelse, og medvirke til fremme af fx bæredygtige haver og flere flerårige grøntsager, har vi både en ledig bestyrelsespost og en suppleant post at byde på.

Menuen til forårsfesten:
De hjemmeopdrættede ænder, i stegt tilstand, bliver en del af menuen. Desuden fx grønsagssuppe, ratatoui og hjemmebagt brød. Tag gerne ingredienser med til tilberedning i ovn, evt. på grill, og til fælles buffet – vi sørger for drikkevarer!
Underholdning:
Vi arbejder på at få levende musik og på instruktion i salsadans for begyndere. Har du ideer til underholdning og musik ,så skriv til os på vennerne@naturplanteskolen.dk til inden vores planlægningsmøde d 12. marts.
Tilmelding til forårsfest:
Har du/I lyst til at deltage i planlægningsmødet d 12 marts kl. 9.30 til 11.30, eller har input til det, så skriv til os på vennerne@naturplanteskolen.dk.
Seneste tilmelding til forårsfesten er fredag d. 11. marts 2017.
Print Friendly, PDF & Email